Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2803836_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 11838
Den 19. december 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 206 MOF alm. del stillet 28. november 2023 efter ønske
fra Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 206
”EU
Kommissionen har som led i udarbejdelsen af forslaget om en forordning om natur-genopretning,
jf. siden ”Nature restoration law”, environment.ec.europa.eu, blandt andet lagt vægt på at se
naturgenopretningen som en økosystemtjeneste eller naturbaseret løsning, der er en del af EU's
klimaindsats og forebygger og reducerer virkningen af naturkatastrofer. EU Kommissionen anslår, at
for hver euro investeret i naturgenopretning opnås en samfundsmæssig værdiforøgelse på mellem 8–
38 euro, blandt andet ved at samtænke klima- og naturindsatser. For Danmark anslår EU
Kommissionen, at der vil være en netto samfundsmæssig værdiforøgelse på mere end 20 milliarder
kroner om året ved at gennemføre forordningen. Ministeren oplyste på samrådet i Miljø- og
Fødevareudvalget den 26. april 2023 (folketingsåret 2022-23, 2. samling), jf. MOF alm. del -
samrådsspørgsmål W, at det ikke har været muligt at efterprøve EU Kommissionens beregninger af
værdisætningen af økosystemtjenesterne, og at EU Kommissionen ikke har redegjort tilstrækkeligt for
analysemetoderne. Der er stillet spørgsmål fra EU Parlamentet til Kommissionen om tilgængeligheden
af analysemetoderne, jf. ”Værdisætning af økosystemtjenester i forbindelse med forordning om
naturgenopretning”,
europarl.europa.eu, den 5. maj 2023.
Er ministeren enig med EU Kommissionen i, at det grundlæggende er en god forretning at tage
udgangspunkt i natur og naturgenopretning som en del af klimaindsatsen og som naturbaserede
løsninger, der forebygger og reducerer virkningen af naturkatastrofer?
Er ministeren enig i, at naturgenopretning i Danmark også som en naturbaseret løsning vil kunne
medvirke til at beskytte drikkevandet, reducere udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet m.m.?
Er ministeren enig i, at vi i dag langt overvejende betragter naturgenopretning og -pleje som en udgift,
herunder på Finansloven, og i højere grad via lødige beregningsmetoder bør medregne den
økonomiske værdi, som naturgenopretning afleder på samfundsniveau i form af naturbaserede
løsninger og økosystemtjenester?
Er ministeren i bekræftende fald enig i, at der politisk er behov for i højere grad at anerkende værdien
af økosystemtjenester og naturbaserede løsninger ved at omsætte værdien af de tilvejebragte
samfundsmæssige værdier som følge heraf, til positive incitamenter for private jordejere til at
medvirke til at genskabe og varetage natur?
Er ministeren enig i, at den kommende naturlov med fordel kunne tage udgangspunkt i et princip om
at anerkende en økonomisk værdi af økosystemtjenester og naturbaserede løsninger, med henblik på
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 206: Spm. om ministeren er enig med EU Kommissionen i, at det grundlæggende er en god forretning at tage udgangspunkt i natur og naturgenopretning som en del af klimaindsatsen og som naturbaserede løsninger
at sikre udmøntningen af synergierne mellem naturgenopretning og -beskyttelse i forhold til centrale
samfundsmæssige opgaver bedst muligt?
Svar
Regeringen tillægger det stor værdi, at vi får styrket biodiversiteten i EU og i Danmark. Mere
biodiversitet kan blandt andet have positiv betydning for bekæmpelsen af klimaændringer.
Lavbundsindsatsen og skovrejsning er eksempler på initiativer, hvor der er gode synergieffekter
mellem naturgenopretning og klimaindsatsen. Der kan også være gevinster ved at benytte
naturbaserede løsninger i blandt andet kystbeskyttelsesindsatser, der hvor det er muligt. I det hele
taget kan klimaløsninger, der laves i samspil med naturen bidrage positivt til biodiversiteten.
Når vi vurderer de økonomiske konsekvenser af konkrete tiltag, der har naturgenopretning eller
naturpleje til formål, er det vigtigt, at belyse de samfundsmæssige gevinster så vidt muligt. Gevinsterne
afhænger dog ofte af lokale forhold vedr. det enkelte projekt og kan være forbundet med komplekse
kausale sammenhænge mellem tiltag og de resulterende økosystemtjenester, hvilket vanskeliggør en
samfundsøkonomisk værdisætning. Finansloven indeholder alene statsfinansielle konsekvenser.
Derfor indgår den økonomiske værdi, som naturgenopretning afleder på samfundsniveau, ikke i
finansloven.
Anerkendelsen af økosystemtjenesters værdi danner allerede i dag overordnet grundlag for at anspore
private jordejere til at ændre arealanvendelse eller
–forvaltning
i forbindelse med tilskudsordninger
med det formål at tilvejebringe økosystemtjenester. En værdisætning af økosystemtjenesterne i kroner
og ører er oftest både krævende og usikker, og kan på nuværende tidspunkt ikke bruges til fastsættelse
af kompensationssatser. Der er desuden statsstøtteretslige begrænsninger for hvor kraftige
økonomiske incitamenter, der kan gives til jordejere. Det positive incitament består derfor af en
kompensation for, at der ikke må være drift på arealet.
./.
Jeg kan derudover henvise til svar på MOF alm. del
spørgsmål 199.
Magnus Heunicke
/
Charlotte Brøndum
2