Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2803719_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 11838
Den 19. december 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 199 (MOF alm. del) stillet 28. november 2023 efter ønske
fra Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 199
”I
svar på MOF alm. del
spørgsmål 567 (folketingsåret 2022-23, 2. samling) om regeringens strategi
for rødlistede arter, oplyser ministeren, at ikke alle rødlistede arter er omfattet af forpligtende
målsætninger. Så vidt angår spørgsmålet om forpligtende mål i en kommende naturlov oplyser
ministeren, at loven ”skal indeholde mål og virkemidler for et grønnere Danmark.
Vi er stadig tidligt i
processen med loven, og det er derfor for tidligt at sige, hvad loven konkret
vil indeholde”.
Vurderer ministeren på den baggrund, at det er hensigtsmæssigt at fastsætte bindende mål for alle
rødlistede arter ift. at forbedre arternes bevaringsstatus?”
Svar
Naturen er i krise, og regeringen arbejder for, at vi skal have mere og bedre natur og biodiversitet i
Danmark. Regeringen vil indføre en samlet lov om natur og biodiversitet med mål og virkemidler for et
grønnere Danmark.
Det er første gang, vi i Danmarkshistorien laver en samlet lov om natur og biodiversitet. Det er et stort
og vigtigt skridt for vores fælles natur, og det bliver en stor opgave, som kræver, at vi finder langsigtede
løsninger, der tager højde for både natur, biodiversitet og andre vigtige samfundshensyn.
Blandt andet derfor sætter regeringen gang i en Grøn Trepart, der skal bidrage til at finde bredt
funderede, langsigtede anbefalinger og løsninger på Danmarks klima- og naturudfordringer, herunder
den kommende natur- og biodiversitetslov. Treparten skal afslutte sit arbejde inden udgangen af
foråret 2024, hvorefter vi følger vi op og fremsætter et lovforslag. Der er endnu ikke taget stilling til det
konkrete indhold i en kommende lov om natur og biodiversitet, herunder hvilke mål, virkemidler eller
incitamenter, loven skal indeholde.
./.
Jeg kan henvise til svar på MOF alm. del
spørgsmål 127.
Magnus Heunicke
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk