Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2804363_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 20. december 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 183 (MOF alm. del) stillet den 23.
november 2023 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 183
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Er det et dige eller en jordvold? Det spørgsmål
har tændt en diskussion i stormflods-ramt
område”, dr.dk, den 22. november 2023, og
besvare følgende spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvad der konstituerer et dige, og herunder hvilke kriterier
der skal være opfyldt for, at et dige kan karakteriseres som et dige? Er det eksempelvis
et krav, at et dige skal være anmeldt og registreret?
Vil ministeren oplyse, hvornår den omtalte jordvold er blevet registeret som et dige?
Vil ministeren redegøre for, hvordan noget kan registreres som et dige, selvom
kommunen siger, det ikke er et dige?
Mener ministeren, at det kan være rigtigt, at der ikke kan udbetales forsikring, fordi der
er bygget foran en jordvold, som indtil for nylig ikke har været registreret som et dige
og som ingen
–
heller ikke kommunen
–
har opfattet som et dige?
Vil ministeren redegøre for, hvordan man med tilbagevirkende kraft kan registrere
noget som et dige?
Vil ministeren oplyse, om ministeren mener, at det er fair erstatningsregler, at man kan
bygge et hus i god tro og derefter risikere ikke at få stormflodserstatning, fordi to
myndigheder definerer diger og jordvolde forskelligt?”
Svar
Lov om visse naturskader m.v., som indeholder bestemmelser om erstatninger efter stormflod, og som
også indeholder bestemmelser om Naturskaderådet, ligger under Erhvervsministeriets ressort.
Det er Naturskaderådet, der træffer afgørelse i sager om erstatning for bl.a. stormflod, når
forsikringsselskabernes afgørelser er påklaget af skadelidte. Naturskaderådet har tilknyttet en række
sagkyndige, som rådet kan trække på i faglige spørgsmål, herunder i Kystdirektoratet.
Det fremgår af § 2 stk. 2, nr. 6, i lov om visse naturskader, at ”Fast
ejendom, der ligger uden for et
dige”
ikke kan få erstatning. Naturskaderådet har på vegne af forsikringsselskaberne til brug for disses
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 191: MFU spm. om kommentar til artiklen Christian fik afslag på erstatning efter stormflod: Anede ikke, at sommerhuset lå ved et dige, dr.dk, den 22. november 2023
vurdering af skadesanmeldelserne fra Diernæs Strandby affødt af stormfloden 20.-21. oktober 2023
henvendt sig til Kystdirektoratet med henblik på en faglig vurdering af, hvorvidt der befinder sig et
dige i området.
Kystdirektoratet har modtaget dokumenter, som Naturskaderådet har videresendt på vegne af
forsikringsselskaberne. Det fremgår af dokumenterne, at der er etableret et havdige med tilhørende
vedtægter. Kystdirektoratet vurderer desuden ud fra analyser af digitale kort og fysisk besigtigelse af
diget, at det omtalte dige har funktion som et dige, der kan reducere risikoen for oversvømmelse fra
havet. Kystdirektoratets vurdering indgår herefter i forsikringsselskabernes afgørelser i spørgsmålet
om erstatning efter stormfloden 20.-21. oktober 2023. Grundejerne har mulighed for at indbringe en
klage til Naturskaderådet, der træffer afgørelse i sager om erstatning for bl.a. stormflod, når
forsikringsselskabernes afgørelser er påklaget af skadelidte.
Af vedtægterne for laget (foreningen), som havdiget i Diernæs Strandby er en del af, fremgår det, at det
er oprettet som en landvindingslag ”Slivsø” i henhold til lov nr. 599 af 14. november 1940 om
landvinding med senere ændringer. Vedtægterne er endeligt stadfæstet den 6. marts 1969 og tinglyst
på de ejendomme, som er med i laget. Vedtægterne er senere ændret i forbindelse med et
naturgenopretningsprojekt for at gendanne Slivsø, samt skabe et vådområde. Vedtægtsændringerne er
udarbejdet på grundlag af lov om vandløb (lov nr. 632 af 23. juni 2001) i 2003 og 2006. Vedtægterne
indeholder fortsat bestemmelser om diger i området, herunder havdiget ved Diernæs Strandby, som
beskytter det bagvedliggende område for oversvømmelser fra havet. Af vedtægterne fremgår, at
kommunen er tilsynsmyndighed for laget, og at de har vedligeholdelsesforpligtelsen på flere af digerne
i området.
I forhold til de generelle spørgsmål om hvad et dige er, så indeholder kystbeskyttelsesloven ikke en
præcis definition. Der findes flere kystbeskyttelsesforanstaltninger, som har til formål at reducere en
oversvømmelsesrisiko, herunder diger. Når der ansøges om en kystbeskyttelsesforanstaltning, afvejer
kommunen (myndigheden) en række hensyn, herunder foranstaltningens tekniske og natur- og
miljømæssige kvalitet. Når der søges om tilladelse til en digekonstruktion, vil kommunen som
myndighed foretage en vurdering af anlæggets effekt som oversvømmelsesbeskyttelse i dets levetid,
bl.a. ift. dimensioner, opbygning og materialer samt kontakt med det øvrige terræn, så vandet ikke
løber bag om.
Der findes ikke en fuldstændig og autoritativ kortlægning af alle havdiger i Danmark. Kystdirektoratet
har et digitalt kort med de havdiger, som Kystdirektoratet har registreret. Det digitale kort er
vejledende og udstilles på www.kystatlas.dk. Kortet opdateres med nye oplysninger om diger i takt
med, at Kystdirektoratet får kendskab til dem. Det sker typisk, når kommunerne som myndighed
giver tilladelse til nye diger.
Der er ikke to forskellige myndigheder i sagen om vurdering af erstatning efter naturskadeloven. Det
er Kystdirektoratet, der på baggrund af anmodning fra Naturskaderådet, laver en faglig vurdering af,
hvorvidt der er tale om et dige, og det er Naturskaderådet, der træffer afgørelse i sager om erstatning
for bl.a. stormflod, når forsikringsselskabernes afgørelser er påklaget af skadelidte.
Magnus Heunicke
/
Anne Elizabeth Kamstrup
2