Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 21. december 2023
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 186 (MOF alm. del) stillet 27.
november 2023 efter ønske fra Carsten Bach (LA).
Spørgsmål nr. 186
”Vil
ministeren redegøre for, om øvrige EU-lande dækker udgifter til ulvesikring via landbrugsstøtte?
Vil ministeren i givet fald oplyse, hvordan og hvor meget der er tale om, herunder om der dækkes mere
end blot etablering af ulvehegn, eksempelvis vedligehold og eftersyn af ulvehegn?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet et bidrag fra Landbrugsstyrelsen, der har
oplyst følgende:
”På
EU-Kommissionens hjemmeside findes et katalog over støtteordninger. Heraf fremgår det, at
Litauen, Grækenland og Frankrig har etableret støtteordninger til sikring mod rovdyr i form af bl.a.
hegn. Litauen og Grækenlands budget er 3 mio. EUR i perioden 2023-2029 mens Frankrigs er 22 mio.
EUR. Det fremgår ikke, om ordningerne også indeholder støtte til vedligehold. Det vurderes, at der er
hjemmel hertil i regelgrundlaget. Der findes ikke en komplet oversigt over de forskellige
støtteordninger på tværs af EU, hvoraf det kan udledes, hvilke lande der støtter ulvesikring via
landbrugsstøtten.
Selvom det kun er de tre ovennævnte lande, der direkte har nævnt sikring mod rovdyr i deres
overordnede beskrivelse af støtteordningen, kan det ikke udelukkes, at andre lande også har
ordninger, hvor dette støttes. En ordning kan indeholde delelementer, som ikke fremgår af EU-
Kommissionens katalog. Hertil kommer, at flere lande i lighed med Danmark anvender nationale
midler til at støtte sikring mod rovdyr. Sådanne statsstøtteordninger fremgår ikke af kataloget.”
Jacob Jensen
/
Jacob Kirk Jensen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk