Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 11686
Den 18. december 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 180 (MOF alm. del) stillet d. 23. november 2023 efter
ønske fra Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 180
”Er
ministeren enig i, at fuglebeskyttelsesområder skal udpeges på baggrund af
ornitologiske observationer, dvs. på baggrund af hvor en udpegningsart, som
f.eks. lysbuget knortegås, vælger at raste og fouragere jævnligt, i betydeligt antal
og over en længere årrække?”
Svar
Forpligtelsen til udpegning af fuglebeskyttelsesområder følger af fuglebeskyttelsesdirektivets
artikel 4, stk. 1 og 2. Det fremgår heraf, at der navnlig skal udpeges områder, som med hensyn til antal
og udstrækning er bedst egnede til beskyttelse af de arter, der skal beskyttes.
Forpligtelsen er nærmere udlagt gennem EU-Domstolens praksis, som bl.a. slår fast,
at medlemsstaterne er forpligtet til at udpege de områder, som efter ornitologiske kriterier
vurderes bedst egnede til at beskytte fuglearter.
Medlemsstaterne kan vælge de mest hensigtsmæssige kriterier, men skal sikre, at
de bedst egnede områder udpeges. Danmark har valgt kriteriet om tilstedeværelse af 1 pct. af
trækrutebestanden (flywaybestanden).
Magnus Heunicke
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk