Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2799492_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 11592
Den 14. december 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 174 (MOF alm. del) stillet den 21. november 2023 efter
ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 174
”Der
er forskning og viden om sikring af en langsigtet strategisk beskyttelse og genopretning af vores
grundvandskvalitet gennem grundvandsparker.
Vil ministeren bekræfte, at grundvandsparkerne kan:
- Over tid på 30-50 år levere vand, der lever op til dansk standard for basal rensning ved
beluftning og filtrering?
- Integreres i igangværende omlægning af landbrugsjord, og bl.a. bidrage til større biodiversitet
og fangst af CO2 (EU Green Deal)?
- Anlægges ved vandselskabers opkøb af landbrugsjord eller ved ekspropriation begrundet i
almenvellet?
- Finansieres af vandselskaberne ved en stigning af vandprisen på 3-4 pct.?
Vil ministeren herudover redegøre for muligheden for at oprette grundvandsparker til
forsyningssikkerhed for vores
drikkevand?”
Svar
Regeringen vil beskytte vores grundvand, så danskerne trygt kan tage et glas vand fra hanen. Der skal
være rent drikkevand i hanerne både til vores børn og børnebørn. Regeringens vision indebærer, at vi
skal passe bedre på de arealer, hvor vores drikkevand dannes. Det kunne f.eks. være ved øget økologi
eller omlægning til natur.
Når vi skal beskytte grundvandet, er det afgørende, at vi ved, hvor det er nødvendigt at beskytte.
Forslaget om at etablere såkaldte grundvandsparker er blevet rejst flere gange, men vi mangler stadig
at identificere de sårbare områder, hvor grundvandet, som vi indvinder til drikkevand, dannes. Derfor
har jeg sat gang i et pilotprojekt på Fyn, som skal give os et fagligt ståsted til den videre kortlægning af
de sårbare grundvandsdannende områder, som har behov for en målrettet beskyttelse. Pilotprojektet
rulles ud til resten af landet i løbet af 2024-2026.
Når de sårbare områder med behov for en målrettet beskyttelse er blevet identificeret, kan der tages
beslutning om hvordan man bedst beskytter områderne. Når den nødvendige beskyttelse af de sårbare
arealer er gennemført, er forventningen, at vi fortsat kan levere rent drikkevand, som kun gennemgår
en simpel vandbehandling med iltning og sandfiltrering. Det gælder både i den nære fremtid, men
også over længere tid.
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
CVR 12854358
•
EAN 5798000862005
•
[email protected]
•
www.mim.dk
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 174: Spm. om muligheden for at oprette grundvandsparker til forsyningssikkerhed for vores drikkevand
I forbindelse med identificeringen af de sårbare områder, vil det være oplagt at se på hvordan
områderne, herunder også landbrugsjord, kan indgå i arbejdet med multifunktionel arealanvendelse,
hvor områderne bidrager til mere end blot drikkevandsbeskyttelse. Områderne kan f.eks. også bidrage
til øget biodiversitet eller klimaindsatser.
Det er allerede i dag muligt at lave rådighedsindskrænkelser på ekspropriationslignende vilkår, og
frivillige aftaler om opkøb af arealer mhp. at sikre beskyttelse af grundvandet. En eventuel beslutning
om ekspropriation eller påbud efter Miljøbeskyttelsesloven kan træffes af kommunalbestyrelsen og
skal baseres på en konkret og faglig vurdering af beskyttelsesbehovet i det pågældende område,
omfanget af indgrebet og nødvendigheden af en fuldstændig ekspropriation. Hvis en
rådighedsindskrænkelse i form af sprøjte- eller dyrkningsforbud er tilstrækkeligt for at beskytte
drikkevandet, vil det som udgangspunkt ikke kræve en ekspropriation af selve arealet. Det er under
alle omstændigheder afgørende at vide, hvor de sårbare områder med behov for beskyttelse ligger, før
man kan tale om at beskytte arealerne.
Finansiering af de såkaldte grundvandsparker via stigning i vandprisen vil ligeledes afhænge af en
konkret vurdering af størrelsen på det pågældende område og hvor mange vandforbrugere, der skal
betale. For vandforsyninger med få vandforbrugere til at dele omkostningerne, vil prisstigningen
kunne blive højere. Det er bl.a. dét, som tilskudspuljen til medfinansiering af drikkevandsbeskyttelse
under Drikkevandsfonden bidrager til
–
at yde tilskud til beskyttelsesindsatser i områder, hvor der er
udsigt til voldsomme udsving i vandprisen for forbrugerne.
Fsva. spørgsmålene om vandselskabers mulighed for opkøb af landbrugsjord og finansiering ved en
stigning af vandprisen tilføjer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet følgende:
”I
dag har vandforsyningerne mulighed for at lave frivillige aftaler med lodsejere om udtagning, stop
for sprøjtning eller opkøb af landbrugsjord mhp. at beskytte grundvand, der i fremtiden skal indvindes
drikkevand fra. Det følger af vandforsyningslovens § 52 a, stk. 1, nr. 10, at vandforsyninger kan
takstfinansiere udgifter til bl.a. beskyttelse af de vandressourcer, som anlægget indvinder fra eller i
fremtiden kan forventes at indvinde fra, i det omfang en sådan supplerende beskyttelse er nødvendig
og hensigtsmæssig for vandforsyningsanlægget. Vandforsyningerne kan således i visse tilfælde
finansiere grundvandsbeskyttelse, der går videre end de generelle regler for grundvandsbeskyttelse
som bl.a. findes i vandforsyningsloven og miljøbeskyttelsesloven.
Det gælder generelt efter vandforsyningslovens § 52 a, stk. 1, at vandforsyningerne skal overholde hvile
i sig selv-princippet, som bl.a. indebærer, at vandforsyningen kun må takstfinansiere udgifter, der
direkte vedrører og er nødvendige for det pågældende vandforsynings almindelige
forsyningsaktiviteter. De må derfor ikke løse deres opgaver på en unødvendigt dyr måde, og skal
således vælge en omkostningseffektiv løsning til opnåelse af den nødvendige beskyttelse af
drikkevandsressourcerne. De må desuden ikke afholde omkostninger, som ikke har beskyttelsen af
drikkevandsressourcerne som formål, men f.eks. rekreative eller naturmæssige formål.
Nødvendige udgifter til drikkevandsbeskyttelse overvæltes 1:1 på vandforbrugerne. Den procentvise
stigning i vandtakster som følge heraf vil afhænge af en række konkrete faktorer som fx omfanget af
arealer, der skal opkøbes, antal forbrugere, der deler omkostningerne, om omkostningen fordeles som
et fast beløb pr. ejendom eller som et variabelt beløb pr. kubikmeter drikkevand, samt om
omkostningen afholdes på én gang eller spredes ud over en
årrække.”
Magnus Heunicke
/
Lea Frimann Hansen
2