Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2802169_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 11546
Den 17. december 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 170 (MOF alm. del) stillet 21. november 2023 efter ønske
fra udvalget.
Spørgsmål nr. 170
”Vil
ministeren redegøre for de kemiske målinger af spildevandet fra henholdsvis renseanlæg og
overløb, der udledes i vandmiljøet?”
Svar
Spildevandsbekendtgørelsen fastsætter, at alle renseanlæg skal måle kvælstof, fosfor, organisk
materiale og suspenderet stof fra deres udledninger. Antallet af målinger, der kræves, afhænger af
renseanlæggenes størrelse. Alle analyser skal foretages af akkrediterede laboratorier.
Øvrige målinger afhænger af, de krav der fremgår af spildevandsselskabernes udledningstilladelser.
Kommunerne skal sætte krav til udledning og måling til alle de stoffer, der er relevante i et givet
vandområde. Kommunerne skal sikre, at udledningerne ikke medfører, at de gældende
miljøkvalitetskrav i vandområdet overskrides.
Miljøstyrelsen foretager målinger på udvalgte renseanlæg og overløbsbygværker og udarbejder på den
baggrund typetalsrapporter med gennemsnitlige værdier for forskellige miljøfarlige forurenende
stoffer, som kommunerne kan tage udgangspunkt i, når de fastsætter vilkår til udledningerne.
Magnus Heunicke
/
Cecilie Spanner Rydeng
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk