Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2776780_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 7099
Den 7. november 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 10. oktober 2023. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 16 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Hvordan
sikrer et dansk kontrolsystem af svinetransporter dyrevelfærden for danske eksportgrise, hvis
svinetransporterne ender hos et nyt samlested? Der henvises til, at Rigsrevisionen i 2020 gav en skarp
kritik af kontrollen med dyretransporter. Det ledte til en politisk aftale i 2020 om et helhedsorienteret,
mere risikobaseret og datadrevet kontrolkoncept for dyretransporter.”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Transportforordningen
1
og kontrolforordningen
2
udgør rammen for den kontrol, som de danske myn-
digheder foretager af forsendelser af grise over otte timer. I praksis betyder det, at Fødevarestyrelsen
forud for transporten kontrollerer, at planlægningen af forsendelsen er realistisk, og at reglerne om
transport- og hviletider, temperaturer på ruten, dyrenes tilgængelige areal på transportmidlet mv. for-
venteligt vil blive overholdt.
Inden afgang til andre medlemsstater og ved eksport til tredjelande kontrollerer Fødevarestyrelsen på
en fysisk kontrol, om grisene er egnede til den planlagte forsendelse. Hvis Fødevarestyrelsen vurderer,
at et eller flere dyr ikke er egnede til transporten, sorteres dyrene fra.
Fødevarestyrelsen foretager derudover stikprøvekontrol ved af- eller pålæsning. Stikprøvekontrollen er
en tredelt kontrol af køretøjet, ledsagedokumenter samt dyrenes transportegnethed. Kontrollen omfat-
ter dermed eksempelvis, om pladskravene er overholdt (indvendige højdekrav og arealkrav), hvordan
1
Forordning nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktivi-
Forordning nr. 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at
teter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og forordning (EF) nr. 1255/97 (transportforordningen).
2
sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed
og plantebeskyttelsesmidler (kontrolforordningen).
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvordan sikrer et dansk kontrolsystem af svinetransporter dyrevelfærden for danske eksportgrise, hvis svinetransporterne ender hos et nyt samlested
2776780_0002.png
dyrene håndteres, og om de nødvendige dokumenter er til stede. En sådan stikprøvekontrol kan eksem-
pelvis foretages af Fødevarestyrelsen på en dansk sammenbringningsvirksomhed
3
.
De danske myndigheder kontrollerer hermed, at forsendelsen kan ske dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt,
og efter gældende regler, fra afgangsstedet i Danmark til det i logbogen anførte bestemmelsessted, som
kan være en sammenbringningsvirksomhed.
Kontrollen af den videre transport fra en sammenbringningsvirksomhed uden for Danmarks grænser
ligger hos de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat.”
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af den 31. oktober 2023 af spørgsmål nr. 43 (Alm. del) fra Folketin-
gets Miljø- og Fødevareudvalg, herunder for så vidt angår status for Rigsrevisionens kritik af kontrollen
med dyretransporter.
Jacob Jensen
/
Paolo Drostby
3
I denne sammenhæng anvendes sammenbringningsvirksomhed synonymt med samlested. ”Sammenbringnings-
virksomhed” er den rette term efter EU’s dyresundhedslov fra 2017, mens ”samlested” er termen i transportforord-
ningen fra 2005.
2