Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2801518_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 11546
Den 17. december 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 157 (MOF alm. del) stillet 21. november 2023 efter ønske
fra udvalget.
Spørgsmål nr. 157
”Vil
ministeren redegøre for, hvilken betydning henholdsvis fosforudledningerne og
kvælstofudledningerne fra rensningsanlæg, overløb og uvedkommende vand - eksklusiv udledninger
fra landbruget - har for vandmiljøet? Vil ministeren redegøre specifikt for henholdsvis fjordene, søerne
og det mere åbne hav, herunder Østersøen, Kattegat, Skagerrak og Nordsøen?”
Svar
Som det fremgår af svaret på spørgsmål nr. 154 har fosforudledningerne primært betydning for søerne.
Mange renseanlæg med udledning til søer har derfor skærpede krav til fosfor i deres
udledningstilladelser. Dertil er der i de nyeste vandområdeplaner stillet krav til udvalgte
overløbsbygværker i de søer, hvor det er vurderet, at overløb har en større påvirkning. Fosfors
betydning for fjordene er ved at blive yderligere afdækket i den tredje fase af Second Opinion af
vandplanerne.
Kvælstofudledningerne har primært betydning for de marine områder. Udledning fra punktkilder som
renseanlæg, overløb, industri, havbrug m.v. udgør samlet ca. 10 procent af den samlede udledning af
kvælstof til de danske kystvande. Forholdene omkring sæsonvariation i fjordene er ved at blive
yderligere afdækket i den tredje fase af Second Opinion af vandplanerne.
Uvedkommende indtrængende vand i kloaksystemerne indgår i tallene for udledning fra
renseanlæggene.
Jeg har anmodet Miljøstyrelsen om at svare på spørgsmålet om fordelingen i de enkelte vandområder:
”Miljøstyrelsen oplyser, at
udledningen i 2021 fordelte sig således:
- kvælstof fra renseanlæg og overløb fra fælleskloakerede områder udgør ca. 5 procent af den
danske kvælstofstilførelse og ca. 22 procent af fosfortilførsel til Østersøen
- kvælstof fra renseanlæg og overløb fra fælleskloakerede områder udgør ca. 6 procent af den
danske kvælstofstilførelse og ca. 20 procent af fosfortilførsel til Kattegat
- kvælstof fra renseanlæg og overløb fra fælleskloakerede områder udgør ca. 4 procent af den
danske kvælstofstilførelse og ca. 9 procent af fosfortilførsel til Skagerrak
- kvælstof fra renseanlæg og overløb fra fælleskloakerede områder udgør ca. 2 procent af den
danske kvælstofstilførelse og ca. 10 procent af fosfortilførsel til Nordsøen”.
./.
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om, hvilken betydning henholdsvis fosforudledningerne og kvælstofudledningerne fra rensningsanlæg, overløb og uvedkommende vand - eksklusiv udledninger fra landbruget - har for vandmiljøet
Magnus Heunicke
/
Cecilie Spanner Rydeng
2