Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2801163_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 11523
Den 17. december 2023
Besvarelse af spørgsmål nr. 149 (MOF alm. del) stillet 20. november 2023 efter ønske fra Carsten Bach
(LA) til miljøministeren og ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
Spørgsmål nr. 149
”Vil
ministrene redegøre for sammenhængen i de krav om tilbagebetaling af kompensation, der er
udsendt til op imod 280 landmænd, der har udtaget lavbundsjord som led i den grønne omstilling?
Der henvises til artiklen ”Chokerede landmænd skal betale hundredetusindvis af kroner tilbage til
staten”, nyheder.tv2.dk, den 12. november 2023.”
Svar
Efter aftale med Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri besvarer jeg spørgsmålet.
Det er en dybt beklagelig situation, som jeg helst ville have været foruden.
Nogle lodsejere er desværre blevet overkompenseret, idet lodsejerne har modtaget den høje støttesats
for udtagning af de såkaldte § 3-arealer. Den høje støttesats udbetales som kompensation for
indkomsttabet ved at tage omdriftsarealer ud af drift. Kammeradvokaten har vurderet, at det ikke er i
overensstemmelse med ordningernes EU-retlige hjemmelsgrundlag at tildele høj sats til § 3-arealer, da
arealerne ikke lovligt kan drives på en måde, der svarer til den omdrift af et areal, som den høje sats
forudsætter.
I Miljøstyrelsens tilskudsordning til 'Sammenhængende arealer' beror tilbagebetalingssagerne også på
ordningens revisionsklausul. Indførslen af naturbeskyttelseslovens § 4 medførte lovkrav om, at § 3-
arealer ikke må gødskes, sprøjtes og omlægges, og derfor kan lodsejere ikke kompenseres for at
overholde denne forpligtelse.
Jf. EU-reglerne er både Miljøstyrelsen og Landbrugsstyrelsen forpligtiget til at genoptage de sager, der
har modtaget uberettiget støtte, herunder kræve for meget udbetalt støtte tilbage samt revidere afgivne
tilsagn.
På baggrund af seneste opgørelse fra november 2023, er det Miljøstyrelsens og Landbrugsstyrelsens
vurdering, at ca. 213 lodsejere rammes af et tilbagebetalingskrav og/eller skal have revideret deres
tilsagn. Dette er et fald siden april, hvor styrelserne estimerede, at det berørte ca. 297 lodsejere.
For at afbøde konsekvenserne mest muligt for de enkelte lodsejere har regeringen besluttet at etablere
støtteordninger. Inden for EU's statsstøtteregler er det tilladt at tildele op til 150.000 kr. inden for tre
år, såfremt lodsejeren ikke har modtaget anden de minimis støtte i den pågældende periode. Det er
styrelsernes foreløbige vurdering, at ca. 149 lodsejere kan kompenseres helt og ca. 64 lodsejere kan
kompenseres delvist for tilbagebetalingskravet og revision af tilsagn. Renter, der bliver pålagt indtil
betalingsfristen, vil også kunne dækkes med de minimis støtteordningen.
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 149: Spm. om sammenhængen i de krav om tilbagebetaling af kompensation, der er udsendt til op imod 280 landmænd, der har udtaget lavbundsjord som led i den grønne omstilling
Magnus Heunicke
/
Rasmus Moes
2