Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 11462
Den 15. december 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 134 (MOF alm. del) stillet 17. november 2023 efter ønske
fra ikke medlem af udvalget Pernille Vermund (NB).
Spørgsmål nr. 134
”Vil
ministeren sende et overblik over, hvor der oftest er røde badeflag? Vil ministeren redegøre for,
hvorvidt der er en sammenhæng mellem spildevandsselskabernes udledning af colibakterier og røde
badeflag, som optræder de samme steder igen og igen?
Svar
Jeg har bedt Miljøstyrelsen om at svare på spørgsmålet.
”Kommunerne
udtager i perioden 1/6-1/9 (badesæsonen) prøver af badevandskvaliteten. Der udtages
4-20 prøver pr. badevandsstation i en badesæson. Prøverne indberettes efter badesæsonen til
Miljøstyrelsen. Indberetningerne til Miljøstyrelsen er baseret på badevandsanalyser. Kommunerne
kan udstede badeforbud og fraråde badning baseret på analyser, men kan også basere det på varslinger
om overløb eller visuelle besigtigelser, fx alger, oliefilm m.v.
Idet kommunerne kun indberetter badevandsanalyser har Miljøstyrelsen ikke kendskab til alle
badeforbud og badning frarådes, som kommunerne udsteder.
Bekendtgørelse om badevand og badeområder og EU’s badevandsdirektiv anvender ikke flag til
varslinger af de badende. I stedet anvendes skilte ved badeområderne. Fysiske flag anvendes af
TrygFonden ved de badeområder, hvor TrygFonden har livreddere i badesæsonen. Det fysiske flag
vedrører sikkerhed, fx stærk strøm, bølger og visuel konstaterbar forurening. De fysiske flag siger ikke
noget om vandkvalitet generelt. Nogle få kommuner har tilkøbt tjenesten badevand.dk af DHI, hvor
kommunerne kan anvende virtuelle flag til at vejlede de badende. De virtuelle flag kan opsættes på
baggrund af varslinger baseret på modelleringer fra DHI, eller på baggrund af kommunens egne
badevandsanalyser.
Kommunerne skal, når de udpeger badeområder, udarbejde en badevandsprofil. Badevandsprofilen
skal bl.a. beskrive badeområdets risiko for at blive udsat for forureninger. Badevandsprofilerne skal
derfor angive mulige kilder til forurening, der kan påvirke badevandskvaliteten.
Badevandsdata fra badesæsonen 2023 foreligger endnu ikke i kvalificeret og endelig form, hvorfor
disse ikke kan anvendes på tidspunktet for spørgsmålet. I stedet anvendes data for badesæsonen 2022.
I badesæsonen 2022 indberettede kommunerne i alt 228 hændelser med badeforbud eller frarådning
af badning til Miljøstyrelsen. Der er indberettet 0-2 hændelser pr. badevandsstation. Årsagerne
beskrevet af kommunerne fordeler sig som anført i skemaet.
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk