Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 8099
Den 1. december 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 129 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 17. november 2023. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Christian Friis Bach (RV).
Spørgsmål nr. 129 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Regeringen
har en målsætning om at fordoble det økologiske areal og omsætning. Der henvises til af-
talen ”Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug –
af 4. oktober 2021 mellem regeringen, Venstre,
Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal
Alliance og Kristendemokraterne”, fm.dk, den 4. oktober 2021. Vækst i eksporten spiller en vigtig rolle
for at sikre en fordobling af marked. Vil ministeren bekræfte, at der afsættes midler inden for Fødevare-
styrelsens rammebevilling til at understøtte en øget eksport af økologiske produkter?”
Svar
Det har ikke været muligt at finde midler til at videreføre den særlige indsats for økologieksporten, efter
at den øremærkede bevilling fra Fødevare- og landbrugspakken er udløbet. Dette skyldes bl.a. stigende
udgifter til styrket beredskab, implementering af nye EU-krav på dyresundhedsområdet samt moderni-
sering af it-systemer til understøttelse af kontrollen.
Fremadrettet vil Fødevarestyrelsen understøtte udviklingen i økologieksporten på lige fod med andre
eksportsektorer, dog på et samlet lavere niveau efter udløbet af midlertidige bevillinger på eksportom-
rådet.
Jacob Jensen
/
Jesper Wulff Pedersen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057
København K
Tlf. 38 10 60 00