Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 9681
Den 24. oktober 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1244 (MOF alm. del) stillet 27. september efter ønske fra
Katrine Robsøe (RV).
Spørgsmål nr. 1244
”Er ministeren enig i, at det går imod hensigten af ’Klimaplan for en grøn affaldssektor’ når mere end
halvdelen af det indsamlede tekstil brændes af i stedet for at blive genanvendt? Der henvises til
artiklen ”Der indsamles
tøjaffald som aldrig før
–
i flere kommuner bliver halvdelen eller mere
brændt”, Jyllands-Posten,
den 9. september 2024.”
Svar
Hensigten med
Opfølgende aftale om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi
(S, V,
RV, SF og LA) (Klimaplanen) fra 2022 er bl.a. at indsamle tekstilaffald særskilt, husstandsnært og
ensartet, så tekstilaffaldet kan genanvendes og erstatte brug af nye materialer. Det er derfor ikke
hensigten, at halvdelen af det indsamlede tekstil, som borgerne bruger tid på at sortere, brændes af.
Det er samtidig værd at bemærke, at genanvendelsesmarkedet er under udvikling. Det er
forventningen, at markedet for genanvendelse vil vokse bl.a. i takt med, at vi alle sammen bliver endnu
bedre til at sortere. Samtidig efterspørger industrien en stabil forsyningsstrøm af genanvendeligt
tekstilaffald for at kunne udvikle nye teknologiske løsninger til genanvendelse af tekstilaffaldet.
Magnus Heunicke
/
Nina Espegård Hassel
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk