Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 5672
Den 21. oktober 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1225 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 23. september 2024. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 1225 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Hvornår
forventer regeringen at få svar fra Kommissionen vedrørende Danmarks mulighed for at stille
krav om obligatorisk berigelse af plantedrikke jf. fødevare- og veterinæraftalen? Og vil ministeren give
en status på arbejdet?”
Svar
Fødevarestyrelsen havde primo juli 2024 en kort indledende uformel dialog med EU-Kommissionen om
muligheden for at indføre obligatorisk berigelse med visse næringsstoffer af plantedrikke. Fødevaresty-
relsen har nu igangsat en dialog med relevante brancheorganisationer med henblik på vurdering af mu-
lighederne ift. obligatorisk berigelse af plantedrikke, herunder en vurdering af den sundhedsmæssige
risiko ved berigelse med visse næringsstoffer. Dialogen med relevante brancheorganisationer forventes
gennemført ultimo oktober, hvorefter der vurderes behov for en risikovurdering fra Danmarks Tekniske
Universitet (DTU).
Fødevarestyrelsen retter derefter på ny henvendelse til EU Kommissionen. Det forventes, at dialogen
med Kommissionen vil være afsluttet i første kvartal af 2025. Når der foreligger en vurdering fra Kom-
missionen, vil aftalekredsen blive forelagt et oplæg med henblik på politisk drøftelse. Det forventes at
ske inden udgangen af andet kvartal 2025. Der arbejdes efter, at processen går hurtigst muligt.
Jacob Jensen
/
Peter Hallenberg
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk