Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 5632
Den 8. oktober 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1220 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 20. september 2024. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål nr. 1220 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Kan
ministeren redegøre for den videnskabelige rådgivning fra ICES og andre eventuelle argumenter,
der er lagt til grund for at EU har besluttet at opdele torskebestanden i Nordsøen i tre bestande (den
nordvestlige bestand, vikingebestanden og den sydlige bestand)? Kan ministeren tilmed redegøre for,
om der nationalt eller på EU-plan er foretaget en biologisk videnskabeligt funderet risikovurdering for,
om man ved fiskeri af de sydlige bestande vil skabe økologisk forskydning af de nordlige bestande mod
syd?”
Svar
Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES)
gennemførte i 2023 en analyse (”benchmark”) af den
tidligere torskebestand i Nordsøen (omfattende Nordsøen, Skagerrak og Den østlige engelske kanal) og
torskebestanden vest for Skotland. På baggrund af analysen rådgiver ICES nu for én torskebestand om-
fattende samlet Nordsøen, Skagerrak, Den østlige engelske kanal og vest for Skotland, men opdelt i tre
delbestande, den nordvestlige bestand, vikingbestanden og den sydlige bestand.
Det er således ICES, som efter en analyse af bestanden har foretaget denne opdeling i sin rådgivning, og
ikke EU. EU, UK og Norge forvalter bestanden i fællesskab. Den forvaltes inden for eksisterende kvote-
områder, som ikke svarer fuldt ud til ICES’
opdeling.
Der er i Fødevareministeriet ikke kendskab til, at der nationalt eller på EU-plan er foretaget en biologisk
videnskabeligt funderet risikovurdering for, hvorvidt man ved fiskeri af de sydlige bestande vil skabe
økologisk forskydning af de nordlige bestande mod syd.
Jacob Jensen
/
Maria Krohn Andersen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk