Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2786536_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 23. november 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 120 er stillet den 17. november 2023 efter ønske fra
ikkemedlem af udvalget (MFU) Marlene Harpsøe (DD).
Spørgsmål nr. 120
”Vil
ministeren intervenere for at kystsikre den unikke kystfauna ved Gedser Odde, når Guldborgsund
kommune ikke er lykkes med at komme problemet til livs? Der henvises til artiklen ”Danmarks
sydligste punkt kan blive lukket land: -
Det er dybt godnat”,
TV2East, den 14. november 2023.”
Svar
Først vil jeg gerne anerkende det lokale ønske om at bevare Gedser Marinestation, som markerer
Danmarks sydligste punkt.
I Danmark har borgere, kommuner og stat i samspil ansvaret for, at vi får den rette
kystbeskyttelsesindsats. Det er kommunerne, der har kompetencen til at give tilladelse til
kystbeskyttelse efter kystbeskyttelsesloven. Kommunen kan bl.a. igangsætte et fællesprojekt på tværs
af flere grundejere og dermed hjælpe grundejerne med at gennemføre kystbeskyttelse. Det kan
eksempelvis ske på anmodning fra grundejere og andre borgere, der har fordel af en
kystbeskyttelsesforanstaltning. Her skal kommunen vurdere, hvorvidt projektet skal fremmes.
Kystdirektoratet står til rådighed for kommunen til teknisk og lovgivningsmæssig vejledning, såfremt
kommunen finder det relevant.
Magnus Heunicke
/
Anne Elizabeth Kamstrup
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk