MINISTERIET FOR GRØN TREPART
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 5794
Den 16. oktober 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1199 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for grøn trepart den 18. september 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Helene Brydensholt (ALT).
Spørgsmål nr. 1199 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Hvad er udsigten til ekspropriation i den grønne treparts-aftale, for at det skal være muligt at nå mål-
sætningen om at omlægge 250.000 hektar landbrugsjord til skov frem mod 2045 og målsætningen om
udtagning af 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorde frem mod 2030?”
Svar
Indsatserne i
Aftale om et Grønt Danmark
til rejsning af 250.000 hektar skov og udtagning af 140.000
hektar kulstofrige lavbundsjorder bygger som udgangspunkt på et princip om frivillighed.
Det fremgår af
Aftale om et Grønt Danmark,
at ”Regeringen
vil afsøge mulighederne for at anvende
ekspropriation i relation til udtagning af lavbundsjorder ud fra klimahensyn. Muligheden vil i givet
fald supplere de nuværende regler, hvor der i medfør af naturbeskyttelsesloven i særlige tilfælde kan
eksproprieres på baggrund af natur- og miljøhensyn. Ekspropriation som redskab forventes kun an-
vendt undtagelsesvist, f.eks. i tilfælde, hvor en enkelt lodsejer blokerer for realiseringen af større ud-
tagningsprojekter eller lignende. En eventuel mulighed for anvendelse af ekspropriation skal indrettes
på en måde, der ikke står i vejen for den eksisterende indsats, og som derved opretholder incitamentet
for lodsejere til at få udtaget lavbundsjorder gennem eksisterende lavbundsordninger. Derfor skal der
afsøges en model for ekspropriation, hvor eksproprierede lodsejere ikke stilles økonomisk bedre end
de, der indgår i frivillige udtagningsordninger.”
Jeppe Bruus
/
Jacob Kirk Jensen