Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2921239_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 5530
Den 13. oktober 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1189 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 17. september 2024. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Kristian Bøgsted (DD).
Spørgsmål nr. 1189 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren redegøre for, hvornår man modtog første anmodning om vaccination af får mod blue-
tongue serotype 3 virus?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Fødevarestyrelsen holdt det første møde med erhvervet vedrørende
bluetongue virus serotype-3 (BTV-
3) den 1. februar 2024. Her blev der blandt andet drøftet vaccination. Dansk Fåreavl og Dansk Gede
Union tilkendegav i den forbindelse, at de gerne ville kunne vaccinere mod BTV-3. Vaccination er også
drøftet efterfølgende med erhvervet. Imidlertid er der for nuværende ikke en BTV-3 vaccine tilgængelig,
der har opnået en EU markedsføringstilladelse. Det betyder, at der først, og under særlige vilkår, kan
tillades brug af BTV-3 vaccinen, når der er konstateret udbrud af BTV-3 i Danmark. Det var således ikke
muligt for Fødevarestyrelsen at tillade brug af en vaccine mod BTV-3, før der var konstateret tilfælde af
BTV-3 i Danmark.
Da der blev konstateret udbrud af BTV-3 i Danmark, blev det gjort muligt med virkning fra den 19.
august 2024 at tillade brug af en vaccine mod BTV-3. Når Fødevarestyrelsen i forbindelse med et udbrud
har tilladt brug af en vaccine mod BTV-3, har Statens Serum Institut (SSI) mulighed for at hjemtage
vaccinen som et beredskabsprodukt. Vaccinen skal ordineres af den praktiserende dyrlæge, som kan
bestille den hos Statens Serum Institut.”
./.
Der henvises endvidere til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1188 (Alm. del) fra Folketingets
Miljø- og Fødevareudvalg.
Jacob Jensen
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk