Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2812811_0001.png
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Spørgsmål
”Vil ministrene redegøre for, hvilke konsekvenser det
har for den fremtidige udtagning af lavbundsarealer
og den grønne omstilling af dansk landbrug, at staten
løber fra en klar aftale om kompensation til
landbruget og på den måde skaber en tillidskrise
mellem staten og landbruget? Der henvises til
artiklen ”Chokerede landmænd skal betale
hundredetusindvis af kroner tilbage til staten”,
nyheder.tv2.dk, den 12. november 2023.
Vil ministrene herudover redegøre for, hvad
regeringen vil gøre for at skabe tryghed ved, at
lodsejere, der fremadrettet udtager landbrugsarealer
til f.eks. lavbundsprojekter, ikke igen risikerer, at
staten løber fra indgåede aftaler?
Vil
ministrene
desuden
redegøre
for,
hvilke
initiativer regeringen vil tage for at få uforbrugte
midler fra puljen til udtagning af lavbundsjorde
under Klima-Lavbundsordningen ud at arbejde?”
1
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm. om ministeren mener, at det er god og almen praksis, når staten beder landmænd om at tilbagebetale store dele af deres kompensation, som de har modtaget for udtagning af lavbundsjord, med 11 pct. renter oveni
2812811_0002.png
TALEPAPIR
Svar
Tak for spørgsmålene.
Miljøministeren og jeg har aftalt, at jeg indleder, og
at miljøministeren afslutter vores indledende
bemærkninger.
Det er vigtige spørgsmål, som udvalget har stillet.
Spørgsmål, der ligger mig meget på sinde at besvare
og drøfte.
Udtagning af lavbundsjord har stor betydning for at
reducere landbrugets CO2-udledninger. Det er helt
afgørende for engagementet, at der er sikkerhed om
aftalerne, som lodsejerne indgår med staten.
2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm. om ministeren mener, at det er god og almen praksis, når staten beder landmænd om at tilbagebetale store dele af deres kompensation, som de har modtaget for udtagning af lavbundsjord, med 11 pct. renter oveni
2812811_0003.png
TALEPAPIR
Det er derfor dybt beklageligt og meget ærgerligt, at
der er sket en fejl i myndighedernes administration
af ordningerne, så nogle lodsejere har fået tilsagn om
en højere kompensation, end de er berettiget til. Det
drejer sig om et forløb, der går en del år tilbage i tid.
Samlet set berører sagen ca. 213 lodsejere, som har
fået et tilsagn. Under Landbrugsstyrelsens ordning
skal ca. 125 lodsejere tilbagebetale støtte og have
nedjusteret den kompensation, som de havde fået
tilsagn om. Under Miljøstyrelsens ordning skal ca. 52
lodsejere tilbagebetale støtte og ca. 36 lodsejere skal
have nedjusteret den kompensation, som de havde
fået tilsagn om.
Fejlen består i, at lodsejerne desværre er blevet stillet
en for høj kompensationssats i udsigt for at udtage
naturbeskyttede arealer – det, der også kaldes § 3-
arealer.
Jeg skal være den første til at sige, at jeg er meget
ærgerlig og frustreret over situationen. Jeg kan godt
forstå, at denne sag skaber utryghed. Lodsejerne skal
3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm. om ministeren mener, at det er god og almen praksis, når staten beder landmænd om at tilbagebetale store dele af deres kompensation, som de har modtaget for udtagning af lavbundsjord, med 11 pct. renter oveni
2812811_0004.png
TALEPAPIR
selvfølgelig kunne stole på de aftaler, som de indgår
med myndighederne.
Det er Landbrugsstyrelsens vurdering – på baggrund
af rådgivning fra Kammeradvokaten – at kravet om
tilbagebetaling af dele af kompensationen ikke kan
eftergives, idet Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen
er forpligtet til at følge EU's omfattende regler.
Det er helt afgørende for mig, at vi i videst muligt
omfang tager alle muligheder i brug inden for
reglerne, så de berørte lodsejere får mindst mulig
gene af fejlen. Derfor har regeringen besluttet, at der
etableres støtteordninger, som vil holde en stor del af
lodsejerne skadesfri. Det er styrelsernes foreløbige
forventning, at ud af de 213 berørte lodsejere kan ca.
149 lodsejere holdes helt skadesfri, og ca. 64
lodsejere kan holdes delvist skadesfri. Dette gælder
for både Landbrugsstyrelsens og Miljøstyrelsens
tilskudsordninger.
Under
Landbrugsstyrelsens
ordning er det forventeligt 14 lodsejere, som kun kan
holdes delvist skadesfri.
4
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm. om ministeren mener, at det er god og almen praksis, når staten beder landmænd om at tilbagebetale store dele af deres kompensation, som de har modtaget for udtagning af lavbundsjord, med 11 pct. renter oveni
2812811_0005.png
TALEPAPIR
****
Fordi sagen er så beklagelig, har jeg tidligere på året
bedt Landbrugsstyrelsen grundigt gennemgå og
evaluere forløbet – ikke mindst så styrelsen undgår,
at den slags fejl sker igen. Jeg har på det foreliggende
grundlag taget Landbrugsstyrelsens redegørelse om
sagen til efterretning.
Men jeg har samlet set og i lyset af sagens karakter
imidlertid også fundet det rigtigst at søge forløbet
omkring fejladministrationen yderligere klarlagt. Jeg
har derfor bedt Landbrugsstyrelsen om at indhente
ekstern konsulentbistand til at sikre indsamling af al
relevant materiale om forløbet. Jeg vil have
undersøgt denne ærgerlige og beklagelige sag
grundigt. Myndighederne skal lære af de fejl, der er
begået. Jeg vil selvfølgelig meget nøje læse dette
yderligere materiale, når det er tilvejebragt, og i lyset
heraf overveje, om det giver anledning til yderligere
opfølgning.
5
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm. om ministeren mener, at det er god og almen praksis, når staten beder landmænd om at tilbagebetale store dele af deres kompensation, som de har modtaget for udtagning af lavbundsjord, med 11 pct. renter oveni
2812811_0006.png
TALEPAPIR
Jeg vil arbejde målrettet for, at der kan være tillid til
Landbrugsstyrelsen. Det er selvfølgelig helt centralt,
at styrelsens afgørelser er korrekte. Det er også med
det fokus, at der blev igangsat en ekstern analyse af
Landbrugsstyrelsens forvaltning, så den juridiske
kvalitet i sagsbehandlingen styrkes.
Samtidig vil jeg også se på, hvordan vi kan styrke
tilliden til Landbrugsstyrelsen, så lodsejere også i
fremtiden har tillid til at indgå aftaler med
myndighederne.
****
Det er selvfølgelig også helt afgørende, at
udtagningsindsatsen kommer videre. Det kræver
bl.a., at der er vished om kompensationssatserne. Det
er derfor også nu fastlagt, at udtagning af
naturbeskyttede § 3-arealer fremadrettet som
udgangspunkt kan kompenseres på lige fod med
udtagning af permanente græsmarker.
6
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm. om ministeren mener, at det er god og almen praksis, når staten beder landmænd om at tilbagebetale store dele af deres kompensation, som de har modtaget for udtagning af lavbundsjord, med 11 pct. renter oveni
2812811_0007.png
TALEPAPIR
Jeg kan konstatere, at mange lodsejere fortsat viser
et
stort
engagement
og
opbakning
til
udtagningsindsatsen. Det vil jeg gerne kvittere
positivt for. Opgørelsen fra november viser, at der er
igangsat udtagning af potentielt ca. 38.600 hektar på
tværs af ordningerne. Det er en fremgang på ca.
8.000 hektar siden april 2023. Landbrugsstyrelsen
beretter også om, at der har været stor søgning på
lavbundsordningen i 2023, der lukkede 24.
november. Styrelsen har modtaget søgning svarende
til ca. 10.800 hektar.
Vi nærmer os således at have igangsat udtagning af
potentielt halvdelen af de 100.000 hektar, som vi har
givet hinanden håndslag på, at vi skal i mål med
inden 2030. Det er meget positivt, og lodsejerne skal
have stor ros for fortsat at bakke op om den grønne
omstilling – også selvom der sker fejl i
myndighedernes sagsbehandling.
Slutteligt vil jeg fremhæve, at der pågår en lang række
initiativer, der har til formål at forbedre hele
udtagningsindsatsen.
7
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm. om ministeren mener, at det er god og almen praksis, når staten beder landmænd om at tilbagebetale store dele af deres kompensation, som de har modtaget for udtagning af lavbundsjord, med 11 pct. renter oveni
2812811_0008.png
TALEPAPIR
Blandt andet har Landbrugsstyrelsen lanceret en ny
model for kompensation, så lodsejerne modtager
kompensation for det reelle værditab og får
kompensationen tidligere i processen.
Der er også udarbejdet et screeningsværktøj, så
lodsejere og f.eks. kommuner selv kan screene
konkrete
arealer
for
deres
potentiale
i
udtagningsprojekter.
Ekspertgruppen for udtagning af lavbundsjorder har
leveret sine første anbefalinger, der skal gøre det
muligt at udtage mest muligt lavbundsjord. Snart
kommer ekspertgruppen med sin endelige rapport,
hvor jeg ser frem til anbefalinger om, hvordan
arealpotentialet kan øges, så der kan udtages endnu
flere lavbundsjorder.
En taskforce for udtagningsindsatsen, hvor relevante
aktører er repræsenteret, identificerer løbende
barrierer, og leverer konkrete forslag til løsninger på
tekniske
og
administrative
barrierer
i
udtagningsindsatsen.
8
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm. om ministeren mener, at det er god og almen praksis, når staten beder landmænd om at tilbagebetale store dele af deres kompensation, som de har modtaget for udtagning af lavbundsjord, med 11 pct. renter oveni
2812811_0009.png
TALEPAPIR
Det er vigtigt, at de forskellige grønne indsatser og
krav tænkes sammen. Derfor har vi også med
virkning fra 2024 foretaget justeringer af GLM 8-
krav, så vi sikrer en bedre sammenhæng mellem
braklægningskravet og udtagningsindsatsen.
Det er blot for at nævne nogle få af de igangsatte
initiativer til at fremme udtagningsindsatsen.
Disse indsatser vil bidrage til den fortsat gode
søgning på de forskellige ordninger og samlet set øge
udtagningen af landbrugsjorder. På den måde sikrer
vi også, at flest mulige midler får afløb i indsatsen.
Jeg vil nu give ordet videre til miljøministeren.
9