Folketingets Miljø- og Fødevareudvalget
Theresa Scavenius (UFG)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
30. september 2024
J.nr. 2024 - 4789
Miljø- og Fødevareudvalget har i brev af 16. september 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 1178 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål nr. 1178:
”Hvad
er ministerens holdning til 2023 revideringen af asbestdirektivet (direktiv
2009/148/EF om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være
udsat for asbest)? Og forventer ministeren, at direktivet ved implementering vil med-
føre ændringer i dansk miljølovgivningen såsom en indførelse af standarder for as-
bestmålemetoder?”
Svar:
Det er meget vigtigt for mig, at man som arbejdstager kan gå sikkert og sundt på
arbejde. Derfor har vi også meget skrappe krav i arbejdsmiljølovgivningen i Dan-
mark. Det skal selvfølgelig også gælde i resten af EU. Derfor var det en vigtig æn-
dring af EU’s asbestdirektiv,
som blev vedtaget i EU i 2023.
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som op-
lyser følgende:
”Asbestdirektivet har til formål at
beskytte arbejdstagere mod farer, som opstår el-
ler kan opstå ved, under arbejdet, at være udsat for asbest. Det kan fx være arbejde
med nedrivning, reparation eller vedligeholdelse af ældre bygninger, eller rengø-
ring for asbeststøv efter en bygning er blevet asbestsaneret. Det er Arbejdstilsynets
vurdering, at de danske arbejdsmiljøregler allerede i vid udstrækning tilvejebringer
det beskyttelsesniveau, der følger af det reviderede asbestdirektiv, selvom direkti-
vet først skal være implementeret den 21. december 2025. Det angår bl.a. kravet
om autorisation, som gælder fra den 1. januar 2025. De danske arbejdsmiljøregler
vil blive revideret i løbet af 2025, så der sker fuld implementering af direktivet.
Med ændringen i 2023 blev grænseværdien i EU skærpet fra 0,1 fibre/cm
3
til 0,01
fibre/cm
3
. I 2029, hvor en ny målemetode er klar, skal grænseværdien skærpes
yderligere. Medlemslandene vil kunne vælge imellem enten at skærpe grænsevær-
dien til 0,002 fibre/cm
3
eller fastholde den på 0,01 fibre/cm
3
- dog med krav om
måling af tynde fibre. I begge tilfælde bliver det et krav, at måling til kontrol af