Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
MINISTERIET FOR GRØN TREPART
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 8615
Den 23. oktober 2024
Ministeren for Grøn Treparts besvarelse af spørgsmål nr. 1173 (MOF alm. del) stillet 13. september
2024 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Helene Brydensholt.
Spørgsmål nr. 1173
”Vil ministeren oplyse, hvilke konkrete tiltag der er blevet iværksat for at skærpe kontrollen med
udsætning af fuglevildt til jagt? Der henvises til ministerens tale ved 1. behandlingen af
beslutningsforslag nr. B 175, folketingsåret 2023-24, 1. samling, om forbud mod udsætning af
fuglevildt til jagt, den 16. april 2024, hvor ministeren bl.a. nævnte, at han ville øge kontroltrykket på
grund af ’den fuldstændige mangel på overholdelse af reglerne’, og vil ministeren oplyse, hvor mange
penge den skærpede kontrolindsats koster?”
Svar
Regeringen finder det uacceptabelt, at reglerne om fuglevildt ikke overholdes. Reglerne er til for at
sikre, at der kun udsættes så mange fugle, som naturen kan bære. Regeringen er enig i dele af
Vildtforvaltningsrådets indstilling om udsætning af fuglevildt til jagt og mener, at der nu må en
skærpet kontrolindsats til, så vi kan sikre, at reglerne overholdes.
Vi er ved at undersøge, hvordan en skærpet kontrolindsats kan udformes. Når vi er langt nok fremme i
arbejdet med en skærpet kontrolindsats, vil jeg gerne invitere Folketingets partier til en drøftelse af de
fremtidige regler.
Jeppe Bruus
/
Charlotte Brøndum
Ministeriet for Grøn Trepart • Vester Voldgade 123 • 1552 København V • [email protected] • www.mgtp.dk