Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2924877_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 5697
Den 8. juni 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 669 stillet den 30. maj af Nanna Høyrup (ALT).
Spørgsmål nr. S 669
”Vil ministeren tage initiativ til at stoppe skamskydning af dyr, som er udsat til jagt, set i lyset af
at udsat vildt stadig skamskydes i vid udstrækning på baggrund af et jagtbehov, som jo er drevet
af ren fornøjelse?”
Svar
De jagtetiske regler, som er udviklet i et samarbejde mellem Danmarks Jægerforbund,
Vildtforvaltningsrådet og Naturstyrelsen foreskriver, at nedlagt vildt, så vidt muligt, skal
anvendes til føde eller pelsværk, som trofæ eller på en anden fornuftig måde. I de jagtetiske regler
fremgår desuden, at vildt skal nedlægges på en dyreværnsmæssig forsvarlig måde. Dette gælder
også for udsat vildt. Dertil fremgår det, at man kun bør afgive skud, hvis vildtet er inden for en
bestemt afstand for at sikre, at risikoen for anskydninger begrænses. Endvidere bør jægere altid
holde godt øje med eventuelt anskudt vildt, så det kan findes og aflives hurtigst muligt, for at
undgå at vildtet lider.
For at sikre, at jægere kender til de jagtetiske regler, indgår disse som et obligatorisk led i
jagttegnsundervisningen.
Magnus Heunicke
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk