Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2920868_0001.png
Brugerlaug Fussingø
Pia Slot
[email protected]
J.nr. 24/07156
Den 24. september 2024
Kære Brugerlaug Fussingø / Pia Slot
Tak for jeres henvendelse til miljøminister Magnus Heunicke af d. 25. august 2024
vedrørende fældning af træer ved Fussingø.
Ministeren modtager mange henvendelser og har ikke mulighed for at besvare
dem alle selv. Naturstyrelsen vil derfor besvare jeres henvendelse.
Driftsplanen, som I henviser til, er ikke længere den gældende plan for Indskovene
og Udskovene ved Fussingø. Specifikt for Indskovene (Naturnationalpark
Fussingø) er driftsplanen afløst af en projektbeskrivelse for naturnationalparkens
etablering og tilhørende forvaltningsplan for området:
https://naturstyrelsen.dk/vildere-natur/naturnationalparker/naturnationalpark-
fussingoe.
For Udskovene er driftsplanen afløst af en urørt skov-forvaltningsplan,
som kan tilgås via Naturstyrelsens plansystem:
https://gis.nst.dk/difo/gaeldende/.
Begge dokumenter har været i offentlig høring.
Naturstyrelsen fik i august 2022 etableringstilladelse og screeningsafgørelse til
Naturnationalpark Fussingø fra Miljøstyrelsen, som er myndighed på området og
derfor har truffet begge afgørelser. I forbindelse med etableringstilladelsen og
miljøscreeningen er der gennemført en væsentlighedsvurdering efter
habitatbekendtgørelsen, hvor en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder og
bilag IV-arter kunne afvises. Både væsentlighedsvurderingen og miljøscreeningen
omfattede samtlige tiltag i forbindelse med etablering af naturnationalparken og
den efterfølgende forvaltning, herunder både fældninger, græsning og
friluftsfaciliteter. Miljø- og Fødevareklagenævnet har i juni 2023 stadfæstet
Miljøstyrelsens afgørelser.
Naturstyrelsen har på baggrund af indholdet i forvaltningsplanen for urørt skov
vurderet, at planen for Udskovene ikke er omfattet af miljøvurderingsloven, og der
er derfor ikke foretaget en miljøscreening af planen. Der udarbejdes
væsentlighedsvurderinger for forvaltningsplaner for urørt skov på statens arealer,
og dermed også for planen for Udskovene i forhold til bestemmelserne i Natura
2000-direktiverne. Der kan være aktiviteter i planen, der kræver
tilladelser/dispensation. Disse vil der blive ansøgt om forud for en igangsættelse af
aktiviteten.
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1172: Spm. om, hvorfor ministeren ikke har svaret på brevet, som omhandler Naturstyrelsen Kronjyllands plan om at igangsætte omfattende fældninger i Fussingøs Indskove
Hensyn til sjældne og truede arter, herunder bilagsarter som f.eks. flagermus, er
en integreret del af Naturstyrelsens arealforvaltning. Dette uanset om det er inden
for afgrænsningen af en naturnationalpark, urørt skov eller arealer, der forvaltes
med naturnær skovdrift. Dette medfører i praksis, at inden en skovningsaktivitet
kan gennemføres, vil arealerne blive gennemgået for kendte forekomster af
sjældne og truede arter. I ældre løv-og nåletræsbevoksninger laves der en fysisk
besigtigelse, inden en skovningsaktivitet kan gennemføres.
Endelig kan det nævnes, at Naturstyrelsen anvender faste kørespor i forbindelse
med skovningsaktiviteter. Dette for at reducere en negativ påvirkning af
jordbunden.
Med venlig hilsen
Mads Jensen
Kontorchef
Naturstyrelsen
2