Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2796574_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 7945
Den 8. december 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 116 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 13. november 2023. Spørgsmålet er stillet
på udvalgets vegne af formand Hans Kristian Skibby.
Spørgsmål nr. 116 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 27/10-23 fra ERFA-gruppen for Helsekost-branchen om
de synspunkter Helsekostbranchen har i forhold til Fødevarestyrelsens næste 4-års plan, jf. MOF alm.
del - bilag 97?”
Svar:
Jeg er optaget af, at der ikke er unødvendige eller uhensigtsmæssige regler. Det er min tilgang, at regler
skal indrettes med fokus på fødevaresikkerhed og sundhed. Dertil kommer vigtigheden af harmonise-
ring af regler på tværs af lande, så danske virksomheder har de bedst mulige forhold.
Fødevarestyrelsen har gennem de sidste år gennemført en undersøgelse af samspillet mellem danske
gebyrer på kosttilskudsområdet og EU-reglerne. Konklusionen var, at proportionelle gebyrordninger,
der svarer til omkostningerne og har forbrugerbeskyttelse som formål, ikke er i strid med princippet om
varernes frie bevægelighed. Endvidere er jeg oplyst om, at Fødevarestyrelsens gebyrer er i overensstem-
melse med konkurrencereglerne, herunder at Fødevarestyrelsens praksis på området er i overensstem-
melse med EU-reglerne for varernes frie bevægelighed.
Jeg har dog forståelse for, at det kan være svært at gennemskue takstudviklingen på gebyrordningerne,
og hvad der ligger til grund herfor. Jeg har den helt overordnede målsætning, at gebyrordninger skal
være omkostningseffektive, og at processen for fastsættelse af gebyrerne skal være gennemsigtig. Vi vil
derfor i ministeriet kigge på tiltag, der kan forbedre gennemsigtigheden på gebyrområdet og medvirke
til at sikre en effektiv opgavevaretagelse.
Der henvises i øvrigt til Fødevarestyrelsens
”kontaktgruppe for kosttilskud”, hvor kosttilskudsbranchen
er repræsenteret.
Jacob Jensen
/
Peter Hallenberg
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk