Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2918465_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 8898
Den 8. oktober 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1156 (MOF alm. del) stillet 10. september 2024 efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 1156
”Ministeren
oplyser som svaret på MOF alm. del - spørgsmål nr. 1039, at Miljøstyrelsen oplyser, at
giftdepotet svovlgruberne blev tømt i 2016 og henviser til svar på MOF alm. del - spørgsmål nr. 546,
folketingsåret 2017-18. Her fremgår det, at der er fjernet ca. 30.000 tons affald, mens den mængde,
der blev deponeret i gruberne var 70.000 tons affald. Der mangler dermed en redegørelse for ca.
40.000 tons affald. Vil ministeren redegøre for, om det er blevet undersøgt
om ”mankoen” på 40.000
tons affald er sivet ned under giftdepotet, og om udsivningsfaren for Limfjorden er blevet undersøgt af
den ansvarlige myndighed? Hvis dette er blevet undersøgt, bedes ministeren oplyse, hvor meget
forurening der i dag findes under giftdepotet, og oversende en redegørelse for udsivningsrisikoen?
Hvis dette ikke er blevet tilstrækkeligt undersøgt, vil ministeren så tage initiativ til at få undersøgt og
kortlagt giftdepotet, herunder også jorden under giftdepotet og risikoen for udsivning til det
omkringliggende miljø?”
Svar
I svar på MOF alm. del
spørgsmål 1039 henvises der til svar på MOF alm. del
spørgsmål nr. 546 i
folketingsåret 2017-2018, i henhold til forståelsen af hvor meget affald der er fjernet. Det fremgår i
svaret, at der er to forskellige måder at opgøre affaldsmængder på. Den ene metode er at opgøre
affaldsmængden i tør svovlaffald (som består af selve svovlet) og den anden metode er ved at opgøre
det våde svovlaffald (såkaldt hydrolysesvovl, iblandt øvrigt affald som tromler med kemiaffald og sand
fra høfde 42). Alt efter opgørelsesmetode vil du få en samlet affaldsmængde på ca. 30.000 tons eller
ca. 70.000 tons affald.
Det kan oplyses, at Region Midtjylland har påbegyndt en nærmere kortlægning af FMCs nuværende
fabriksgrund på Rønland. Arbejdet sker som led i planen for oprensning af de 10 udpegede
generationsforureninger i Danmark, hvor den eksisterende fabriksgrund er en af dem. I 2023 er der
udarbejdet et oplæg til forureningsundersøgelse for Rønland, hvor der indgår et detailprojekt
indeholdende en redegørelse for forureningsforholdene for sydområdet, hvilket er en del af den
nuværende fabriksgrund.
Udsivningsrisikoen fra Cheminova er undersøgt, og Miljøstyrelsen har oplyst,
at de ”i 2017 udgav en
rapport (”Vurdering af forureningsflux fra Rønland og den gamle fabriksgrund”), hvori udsivningen af
forurening fra Rønland til Nissum Bredning undersøges. Konklusionen i rapporten er, at der ses en
udsivning af forurening fra Rønland, men at den aktuelle påvirkning af Nissum Bredning via
udstrømmende forurenet grundvand ikke vil medføre en overskridelse af vandkvalitetskriterierne, og
at der derfor ikke er risiko for miljøet. Rapporten konkluderer ligeledes, at afværgetiltag på Rønland er
med til at sikre det omgivne
miljø.”
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1156: Spm. om initiativ til at få undersøgt og kortlagt giftdepotet, herunder også jorden under giftdepotet og risikoen for udsivning til det omkringliggende miljø
Region Midtjylland har i 2023 udført nye målinger i vandet fra Nissum Bredning ud for sydområdet på
Rønland. I forhold til om konklusionen fra 2017 efter de nye målinger stadigvæk er den samme, har
Miljøstyrelsen oplyst, at "de nye målinger ikke giver anledning til at ændre konklusionerne i
Miljøstyrelsens rapport fra 2017”.
Magnus Heunicke
/
Mikkel Dam Schwartz
2