Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 5353
Den 2.oktober 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1150 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 9. september 2024. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 1150 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”I
forlængelse af ministerens besvarelse af MOF alm. del - samrådsspm. AW, AX og AY, vil ministeren
oplyse, hvilken kompensation der vil kunne gives for de makrelkvoter og andre kvoterede arter, som
ikke er blevet tildelt erhvervet? Og vil ministeren oplyse, om der er et mellemværende med manglende
tildeling af kvoter helt tilbage til 2018?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fiskeristyrelsen, der har op-
lyst følgende:
”Fiskeristyrelsen kan
oplyse, at de af Danmarks Pelagiske Producentorganisation omtalte 1.400 tons
makrel og andre kvoterede arter alene omhandler de mængder, der af de danske kvoter er afsat i reserve.
Disse reserver kan anvendes til gennemførelse af kvotebytter med andre lande, udvikling af fiskeriet,
fremme af førstegangsetablerede og yngre fiskeres deltagelse i fiskeriet, dækning af uundgåelige bifang-
ster og dækning af eventuelt overfiskeri.
De mængder af makrel, som ikke var disponeret til ovennævnte formål, blev uddelt til ejere af fartøjer
med kvoteandele af makrel den 23. november 2018.
Da ejerne ikke opfiskede alle de uddelte mængder, blev i alt 1.330,4 tons overført til fiskeri i 2019 på
baggrund af ansøgning fra ejerne, jf. EU´s regler om år–til–år fleksibilitet.
Alle ejere af fartøjer med kvoteandele af makrel har i 2018 fået tildelt de mængder af makrel, de er be-
rettigede til i forhold til deres ejerskab af rettigheder, hvortil kom den uopfiskede mængde, der blev
overført til 2019.
Det er Fiskeristyrelsens vurdering, at der for 2018 ikke er et mellemværende med manglende tildeling
af årsmængder i forhold til de enkelte fiskeres ejerandele af rettigheder (kvoteandele), hvorfor der ikke
er grundlag for at tildele kompensation.”
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk