Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2926290_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 3458
Den 25. oktober 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1135 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 5. september 2024. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF).
Spørgsmål nr. 1135 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren oplyse, hvor mange udenlandske dyretransportører, der er politianmeldt og hvor mange
af disse anmeldelser, der har ført til dom for forhold, der er konstateret ved kontrollen af returlogbøger
i årene 2021-2023?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet for så vidt angår politianmeldelser har jeg indhentet en udtalelse
fra Fødevarestyrelsen, der har oplyst følgende:
”Af
tabel 1
fremgår en opgørelse over antallet af udenlandske transportører, som i årene 2021-2023 blev
politianmeldt for forhold konstateret i returkontrollen af logbøger.
Tabel 1.
Udenlandske transportører, politianmeldelser, kontrolår (alle dyrearter)
År
Politianmeldte udenlandske transportører (antal)
2021
98
2022
141
2023
42
Fødevarestyrelsen bemærker, at antallet af politianmeldelser ikke kan sammenlignes direkte mellem
årene, da Fødevarestyrelsen som led i implementeringen af den politiske aftale om dyretransporter af
25. juni 2020 løbende har justeret sanktionspraksis. Justeringen af sanktionspraksis har medført, at
Fødevarestyrelsen i højere grad anvender forvaltningsretlige sanktioner som f.eks. indskærpelser, på-
bud og forbud frem for politianmeldelser, idet disse har en umiddelbar og mærkbar konsekvens for
transportørerne.”
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet for så vidt angår domfældelser har jeg indhentet en udtalelse fra
Justitsministeriet. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Rigsadvoka-
ten, der har oplyst følgende:
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1135: MFU spm. om, hvor mange udenlandske dyretransportører, der er politianmeldt og hvor mange af disse anmeldelser, der har ført til dom
”Rigsadvokaten har undersøgt
mulighederne for at trække oplysninger fra politiets sagsstyringssystem
(POLSAS) om, hvor mange udenlandske dyretransportører, der er politianmeldt og senere domfældt for
forhold konstateret ved kontrol af returlogbøger i årene 2021-2023.
POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er opbygget således, at der journaliseres på en
gerningskode, som knytter sig til en eller flere lovovertrædelser. I forbindelse med sagens afslutning
registreres en afgørelsestype, som angiver straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som
et redskab til at oplyse bl.a., hvor mange anmeldelser eller afgørelser der vedrører en given lovovertræ-
delse. Det vil derimod ikke uden videre være muligt at trække data af mere detaljeret karakter.
Der findes i POLSAS en række gerningskoder vedrørende dyrevelfærdsloven og den tidligere dyreværns-
lov. Det er dog ikke muligt ved elektronisk udtræk fra POLSAS at tilvejebringe oplysninger om antallet
af sager om forhold konstateret ved kontrol af returlogbøger, samt hvor mange af sagerne, der er sket
domfældelse i. Det vil således forudsætte en omfattende manuel gennemgang af samtlige sager om over-
trædelse af dyrevelfærdsloven, hvis oplysningerne skal tilvejebringes.”
Jacob Jensen
/
Paolo Drostby
2