Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 4251
Den
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 599 (Alm. del), som Folketingets Skatteudvalg har stillet til
ministeren for Grøn Trepart den 27. juni 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Fyldtkjær
(DD).
Spørgsmål nr. 599 (Alm. del) fra Folketingets Skatteudvalg
”Vil ministeren på baggrund af ”Aftale om et grønt Danmark” redegøre for mulige konkurser i primær-
og følgeerhverv i 2030 og 2035?”
Svar
Det er yderst vanskeligt at vurdere konkursrisikoen som følge af ændrede rammevilkår. Dette skyldes
blandt andet, at sådanne vurderinger er baseret på modeller, der bygger på en række antagelser, herun-
der om forbruger- og markedsadfærd. Som det fremgår af rapporten fra ekspertgruppen for en grøn
skattereform (se f.eks. tabel 2.1), kan det endvidere have stor betydning for resultaterne, i hvilket omfang
det forventes, at øget skovrejsning vil påvirke prisen på landbrugsjord i opadgående retning og dermed
afbøde stigningen i konkurstruslen. Det bemærkes endelig, at en øget konkurstrussel ikke nødvendigvis
betyder, at bedriften går konkurs.
Nedenstående
tabel 1
og
tabel 2
angiver ændringer i stærkt konkurstruede heltidsbedrifter, opgjort som
hhv. andelen af omsætning og antal bedrifter, der ændrer status fra ikke-konkurstruet til stærkt kon-
kurstruet som følge af tiltagene i
Aftale for Grønt Danmark,
i hhv. 2030 og 2035, når der tages højde
for pris- og mængdetilpasning samt inklusiv og eksklusiv tilskud til skovrejsning. Der er i beregningerne
ikke taget højde for, at aftalen også indebærer en styrket indsats for klimateknologiudvikling. Effekterne
er opgjort i
tabel 1
som procentpoints ændringer i forhold til situationen før indførelsen af afgifterne. Et
negativt fortegn betyder, at konkursrisikoen reduceres. Effekterne i
tabel 2
er opgjort som antallet af
bedrifter, der ændrer status til stærkt konkurstruet eller forsvinder fra kategorien (negative tal).
Det bemærkes, at det beregningsteknisk er antaget, at der sker en proportional mængdetilpasning
blandt bedrifterne. Det betyder, at en reduktion på eksempelvis 10 pct. af den samlede producerede
mængde er antaget at give en reduktion af produktionen på 10 pct. på samtlige bedrifter. I realiteten må
det forventes, at der er visse bedrifter, der går konkurs eller omlægger produktionen, som dermed tager
størstedelen af mængdetilpasningen, mens andre bedrifter ikke nødvendigvis reducerer produktionen i
større omfang. Det bemærkes, at pris- og mængdeændringer er beregnet som 2030- og 2035-effekter,
hvor afgiften indfases, mens udgangspunktet for bedrifternes struktur og økonomi er data fra 2021. Re-
sultaterne skal således tages med det forbehold.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk