Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2912948_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
1. oktober 2024
J nr.
2024 - 1535
Svar på MOF alm. del – spm. 1118
Miljø- og Fødevareudvalget har i brev af d. 4. september 2024 stillet mig føl-
gende alm. del spørgsmål 1118, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet af Hans Kristian Skibby, formand for MOF. Spørgsmål 1118 er en omstil-
ling af alm. del spm. 635.
Spørgsmål 1118
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 30/8-24 fra Rådet for Grøn Omstil-
ling om klimaeffekt af pyrolyse og biokul, jf. MOF alm. del - bilag 635?
Svar
Jeg vil indledningsvist fremhæve, at udbringning af biokul på danske marker har
potentiale til at levere et centralt bidrag til at nå Danmarks langsigtede mål om
klimaneutralitet i 2045. For at biokul produceret ved pyrolyse kan bidrage til at
indfri vores klimamålsætninger, er det vigtigt at understøtte den teknologiske
modning og udrulning af teknologien, da det tager tid for nye teknologier at
komme op i skala.
Når det er sagt, lægger regeringen ikke op til at udrulle pyrolyse og biokul som
en ny klimaløsning, før klimaeffekten ved biokul er dokumenteret, og der er ind-
ført miljømæssig velbegrundet national regulering for udbringning af biokul i
landbruget.
Det er godt, når relevante aktører bidrager med deres input til nye klimaløsnin-
ger. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at regeringen inden udgangen af 2024 vil
følge op på pyrolyse, jf.
Aftale om et Grønt Danmark.
Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet har netop udgivet Klimaprogram 2024.,
der bl.a. indeholder en analyse af klimaeffekter af biokul produceret ved pyro-
lyse. Ministeriet står til rådighed for dialog om beregningsforudsætninger med
videre, såfremt der måtte være ønske herom.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1