MINISTERIET FOR GRØN TREPART
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 115
Den 30. oktober 2024
Ministeren for Grøn Treparts besvarelse af spørgsmål nr. 1117 (MOF alm. del) stillet 3. september 2024
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 1117
”I
Vandområdeplanerne 2021-2027 har miljøministeren lovet, at der vil blive "taget stilling
til det resterende indsatsbehov" for Gudenåen og spærringen ved Tange
(Tangeværket/Gudenåcentralen). Vil ministeren afvente den verserende og uafklarede sag om
Gudenåcentralens tilladelse til vandindvinding, som har verseret siden 2013, og hvor Viborg
Kommunes seneste beslutning i december 2023 om at standse behandlingen af sagen er
indklaget til Ankestyrelsen og afventer afgørelse, eller vil ministeren handle i sagen og i
givet fald med hvilke tiltag? Der henvises til artiklen ”Viborg-borgmester
afviser at sætte
gang i undersøgelse af kraftværks konsekvenser for naturen: "Jeg påstår ikke, at det her
er lovligt. Det ved jeg godt, at det ikke er"”, altinget.dk, den 14. december 2023.”
Svar
Som forudsat i vandområdeplanen 2021-2027 tages der stilling til indsatsbehovet for den fysiske
tilstand i Gudenåen, herunder spærringen ved Tangeværket, ved den planlagte opdatering af planerne.
Udkast til opdaterede vandområdeplaner forventes offentliggjort inden udgangen af 2024.
Spørgsmål om tilladelser til vandindvinding, afgøres af kommunen, der administrerer reglerne.
Jeppe Bruus
/
Kristian Hovgaard Juul-Larsen
Ministeriet for Grøn Trepart
•
Vester Voldgade 123
•
1552 København V