Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024-5147
Den 20. december 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1112 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 30. august 2024. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Carsten Bach (LA).
Spørgsmål nr. 1112
”Vil ministeren i forlængelse af ministerens besvarelse af MOF alm. del
- samrådspm. AW, AX og AY
sende en oversigt over, hvor mange fiskere der har fået tildelt større henholdsvis mindre andel af den
samlede kvotetildeling, end de har været berettiget til? Og samtidig angive hvor stor disse andele samlet
set udgør af den samlede kvotetildeling.”
Svar
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har udarbejdet en oversigt over de personer, selskaber og fartøjer, der
efter den fejlbehæftede beregningsmetode ejede kvoter svarende til det maksimale kvoteloft eller mere,
men som en konsekvens af den korrekte beregningsmetode kommer henholdsvis over eller under
kvotelofterne.
Vedlagte bilag A viser den anslåede værdi af overskridelserne for de personer, selskaber og fartøjer, som
overstiger kvotelofterne efter den korrekte beregningsmetode. Den samlede værdi af overskridelserne
udgør ca. 21,8 mio. kr. hvilket svarer til ca. 0,60 pct. af værdien af de samlede danske kvoter.
Vedlagte bilag B viser den anslåede værdi af de potentielle kvoteandele, som kan erhverves af de
personer, selskaber og fartøjer, som kommer under kvotelofterne efter den korrekte beregningsmetode.
Den samlede værdi af de potentielle kvoteandele, som kunne erhverves op til kvotelofterne udgør ca.
900.000 kr., hvilket svarer til ca. 0,03 pct. af værdien af de samlede danske kvoter.
Jacob Jensen
/
Nicolai Højlund
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057
København K
Tlf. 38 10 60 00