Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2910213_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024-8482
Den 25. september 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1108 (MOF alm. del) stillet 30. august 2024 efter ønske
fra Kim Edberg Andersen (DD).
Spørgsmål nr. 1108
”I
forlængelse af ministerens besvarelse af MOF alm. del - samrådsspm. AQ, AR og AS, vil ministeren
oplyse om, hvordan man i rensningsanlæg får skilt bisphenol A ud?”
Svar
Jeg har forelagt Miljøstyrelsen spørgsmålet, og styrelsen oplyser følgende:
”Det fremgår af rapporten ”Nøgletal for miljøfarlige stoffer i spildevand fra renseanlæg”, at
forsyningsselskabernes avancerede renseanlæg med biologisk rensning i gennemsnit fjerner 73 pct. af
den bisphenol A, der er i spildevandet. Rapportens konklusioner baserer sig på data fra NOVANA-
overvågning i perioden 1998-2019. De avancerede renseanlæg renser 95 pct. af den samlede
spildevandsmængde i Danmark via tre rensetrin
mekanisk, kemisk og biologisk rensning. Yderligere
fjernelse af bisphenol A fra spildevand i de avancerede renseanlæg vil kræve etablering af et 4. rensetrin
bestående af yderligere renseteknologier.
De resterende 5 pct. af dansk spildevand renses i mindre avancerede renseanlæg med mekanisk
rensning. I denne type anlæg fjernes 25 pct.
af bisphenol A i spildevandet.”
Magnus Heunicke
/
Henrik Søren Larsen
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk