Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024-8436
Den 23. september 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1106 (MOF alm. del) stillet den 28. august 2024 efter
ønske fra Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 1106
”Vil
ministeren oplyse, om regeringen er bekendt med et nyt og omfattende studie, der viser en
sammenhæng mellem infertilitet og glyfosat, og hvilke konsekvenser denne undersøgelse bør få for
godkendelse af glyfosat i Danmark og EU, samt om regeringen vil foretage en faglig vurdering? Der
henvises til studiet
“Glyphosate presence in human sperm: First report and positive correlation with
oxidative stress in an infertile French population” fra tidsskriftet Ecotoxicology
and Environmental
Safety Volume 278, den 15. juni 2024?”
Svar
Jeg kan oplyses, at Miljø- og Ligestillingsministeriet er bekendt med den omtalte artikel, og jeg kan
henholde mig til følgende fra Miljøstyrelsen om deres vurdering af artiklen og dens konsekvenser for
godkendelsen af glyphosatprodukter:
”I
studiet blev det undersøgt, om glyphosat i blod og sæd har sammenhæng med tilstedeværelsen af
markører for oxidativ stress og sædkvalitet. Ved oxidativ stress forstås en kemisk stress i kroppen,
som ifølge forskerne kan påvirke sædkvaliteten. Forskerne fandt en sammenhæng mellem
koncentrationen af glyphosat og forekomsten af markører for oxidativ stress, dog var der ikke
forskelle på sædkvaliteten mellem personer med og uden glyphosat i blod/sæd. Der er adskillige
svagheder ved studiet, blandt andet var der kun 47 ud af de 128 deltagende mænd, som svarede
fyldestgørende på det medfølgende spørgeskema. Der er yderligere i statistikken ikke medtaget
andre faktorer, som kunne have indflydelse på forekomsten af oxidativ stress i kroppen ud over alder
og BMI. I studiet havde rygerne højere koncentrationer af glyphosat i blod og sæd end ikke-rygere.
Rygning kan øge mængden af markører for oxidativ stress, og det kan være svært at skille effekterne
ad. Forskerne nævner selv, at man ikke kan udelukke, at effekten på oxidativ stress kan skyldes
eksponering for andre indholdsstoffer i de glyphosat-holdige produkter end selve glyphosaten eller
andre samtidige eksponeringer. Der var ikke forskel på koncentrationen af glyphosat i blod og sæd
mellem dem, der spiste økologisk og konventionelt, eller dem som boede i land og by. Det konkluderes
i studiet, at der ikke er observeret effekter på sædkvaliteten. Dermed kan der ikke på baggrund af
studiet fastslås en årsagssammenhæng mellem eksponering for glyphosat og effekter på sædkvalitet
eller fertilitet.
Studiets konklusion er således i tråd med de effekter på forplantning, som blev undersøgt i EU-
vurderingen i forbindelse med den fornyede godkendelse af glyphosat i 2023. I EU-vurderingen
indgår en lang række studier af forskellige sundhedsmæssige effekter, hvor biomarkører for oxidativ
stress indgår.
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk