Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 8417
Den 25. september 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1105 (MOF alm. del) stillet 28. august 2024 efter ønske
fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 1105
”Vil
ministeren redegøre for, hvor ofte der laves målinger for miljøfremmede stoffer ved
blandingszonens rand i de tilfælde, hvor en blandingszone indgår i en virksomheds
miljøgodkendelse? Hvem udfører disse målinger? Og hvor er resultaterne tilgængelige?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Ved fastsættelsen af vilkår
i en virksomheds miljøgodkendelse eller udledningstilladelse skal
miljømyndigheden jf. § 7 i bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer
1
sikre ved
beregning, at udledningen ikke påvirker berørte overfladevandområders eller havområders opfyldelse
af miljøkvalitetskravene. I forbindelse med udstedelse af miljøgodkendelsen beregnes og fastsættes
således kravværdier for virksomhedens udledninger i udledningspunktet. Tilsvarende skal der
fastsættes krav om udførelse af egenkontrolmålinger af udledningen til brug for myndighedens tilsyn
med overholdelse af de fastsatte kravværdier, jf. § 6 i bekendtgørelse om krav til udledning af visse
forurenende stoffer. Der er ikke krav om, at virksomheden skal foretage kontrolmålinger i selve
blandingszonen. Resultater af målinger på udledning af spildevand fra virksomheder indberettes til
den offentligt tilgængelige PULS database.”
Magnus Heunicke
/
Rikke Slot Benyahia
1
BEK nr. 1433 af 21/11/2017
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk