Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 8397
Den 3. oktober 2024
Minister for grøn treparts besvarelse af spørgsmål nr. 1099 (MOF alm. del) stillet 27. august efter
ønske fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 1099
”Kan
ministeren bekræfte, at der skal foreligge skriftlig dokumentation forud for udbetaling af
erstatningsbeløb til fåreavlere, som har været udsat for ulveangreb, og at dokumentationen for
udregningen af erstatningsbeløbet skal sendes til fåreavleren inden pengene overføres til avlerens
konto?"
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, der har oplyst mig følgende:
"Til brug for afgørelse om udbetaling af kompensation for husdyr, som mistænkes at være nedlagt
eller skadet af ulv, fremsender Naturstyrelsens ulvekonsulenter et notat til Miljøstyrelsen
indeholdende oplysninger om bl.a. husdyrholderen, skaden, antallet af nedlagte eller skadede husdyr
og vurderinger af skadens årsag.
Notatet sendes sammen med udkast til afgørelse til partshøring hos husdyrholderen inden endelig
afgørelse. På denne måde får husdyrholderen mulighed for at udtale sig om det opgjorte antal af
nedlagte eller skadede husdyr og i øvrigt at bidrage med supplerende oplysninger.”
Jeppe Bruus
/
Charlotte Brøndum