Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2908893_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 8333
Den 20. september 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1096 (MOF alm. del) stillet 26. august 2024 efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget Helle Bonnesen (KF).
Spørgsmål nr. 1096
”Vil
ministeren forholde sig til kritikpunkterne fremført af en række berørte virksomheder i et brev
med overskriften ”Implementering af producentansvar for emballage” sendt til Miljøstyrelsen
den 27.
juni 2024?”
Svar
I brevet som er sendt til Miljøstyrelsen den 27. juni 2024 peges på en række konkrete ønsker til
processen omkring virksomheders registrering i producentregisteret. Det er min forståelse, at disse
ønsker i videst muligt omfang er håndteret i dialog mellem Miljøstyrelsen, parterne bag brevet og det
eksterne producentregister Dansk Producentansvar.
Af brevet fremgår også, at evt. yderligere udsættelse af producentansvarets ikrafttrædelse bør tage
højde for virksomheders budgetprocesser mv., så ikrafttrædelse ikke ligger 1. oktober 2025, men
derimod 1. januar 2026. Det er i kredsen af partier bag aftale om udvidet producentansvar for
emballage og engangsplastprodukter (S, V, SF, RV, EL, KF, DF og Alternativet) enighed om, at den
praktiske del af producentansvaret skal starte op fra den 1. oktober 2025. Det er allerede senere end
den frist EU-Kommissionen har sat, som er den 1. januar 2025, og det ønsker aftalekredsen ikke at
udskyde yderligere.
Magnus Heunicke
/
Nina Espegård Hassel
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk