Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2908895_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024-8333
Den 20. september 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1095 (MOF alm. del) stillet 26. august 2024 efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget Helle Bonnesen (KF).
Spørgsmål nr. 1095
”Er
det ministerens vurdering, at der med en fastholdelse af deadline for registrering af emballagedata
den 31. august gives tilstrækkelig tid til, at de berørte virksomheder kan omstille sig?”
Svar
Producentregisteret har været åbent for registrering siden 1. april 2024. Ved registrering i
producentregisteret skal virksomheder oplyse stamdata og forventede markedsførte mængder af
emballage i 2024 fordelt på materialekategorier som fx plast, pap, glas og metal.
Pligten til at registrere sig i producentregisteret fremgår af bekendtgørelse om registrering og
indberetning af emballage. Miljøstyrelsen, producentregisteret, brancheorganisationer og
producenters kollektive ordninger har siden 2023, hvor bekendtgørelsen var i ekstern høring, alle gjort
en stor indsats for at informere virksomheder om de nye regler, og hvordan registreringen skal ske.
Jeg anerkender, at det er en stor opgave, som virksomhederne står overfor, men det har været
nødvendigt at fastsætte en frist for registrering. For de virksomheder, der af den ene eller anden årsag
ikke har nået at registrere sig inden for fristen, kan det stadig nås, eftersom at producentregisteret
altid er åbent for registreringer.
Magnus Heunicke
/
Nina Espegård Hassel
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk