Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2908718_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024-8302
Den 20. september 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1090 (MOF alm. del) stillet 23. august 2024 efter ønske
fra Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål nr. 1090
”De
seneste to offentliggjorte stikprøvekontroller fra DTU Fødevareinstituttet viste koncentrationer af
dimethoat i importerede fødevarer, der ikke kan udelukkes at udgøre en sundhedsmæssig risiko. I
2015 påviste en myndigheds-screening for pesticider i befolkningen organofosfater i 90 pct. af
prøverne fra danske kvinder og børn, heraf høje niveauer af malathion. Hvad kan miljøministeren
oplyse om myndighedernes overvågning af befolkningen for niveauet af organofosfater i kroppen siden
2015?
Der henvises til ”Organophosphate metabolites in urine samples from Danish children and
women Measured in the Danish DEMOCOPHES
population”, Miljøstyrelsen, august 2016
(https://www2.mst.dk/udgiv/publications/2016/08/978-87-93529-03-8.pdf ).”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser, at siden offentliggørelsen af omtalte
rapport har Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelforskningsprogram ikke finansieret eller modtaget
ansøgninger vedr. screening af befolkningen for niveauer af organofosfater.
Der er i Danmark ikke godkendt sprøjtemidler med organofosfater som aktivstof.
Magnus Heunicke
/
Lea Frimann Hansen
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk