MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1085: Spm. om beslutningsgrundlaget vedrørende udsivning af gift fra Lynfrostgrunden til Storebælt og havmiljøet, hvor det blev besluttet, at grunden ikke skal renses

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20

MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 458

Offentligt

NOTAT

J.nr. 2020-1702

Den 8. marts 2020

Notat som svar på MOF alm. del spm. 458 om jordforureningers indvirkning på

overfladevand

Miljø- og Fødev areudvalget har bedt ministeren sv are på spørgsmål 458 om jordforureningers

indv irkning på ov erfladevand, herunder om konkret sag med forurening fra Ly nfrost -grunden i

Ny borg.

Til brug for besv arelsen af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Miljøstyrelsen og Region

Sy ddanmark. For overskuelighedens sky ld er delspørgsmålene nummereret nedenfor, og i sv aret på

hv ert delspørgsmål er det markeret, hvilken myndighed der har bidraget til besvarelsen.

Spørgsm ål 458

”V il ministeren redegøre for lovgrundlag og administrative forskrifter, herunder

EU-lovgivningen,

som regionerne skal anvende, når de vurderer jordforureningers indvirkning på overfladevand,

herunder sedimenter og biota? Ministeren bedes anvende den konkrete sag med forurening fra

Lynfrosten i Nyborg til belysning af, hvordan forureningen skal håndteres i praksis for at sikre fuld

overensstemmelse med lovgivningen, også på længere sigt i takt med at forureningen breder sig

yderligere i forhold til tidspunktet for, at regionen foretager en beslutning. Ministeren bedes

oversende et notat med svar på følgende spørgsmål generelt og i forhold til den konkrete sag fra

Nyborg:

Spørgsmål 458.1 - Ministeren bedes redegøre for det faglige o g juridiske indhold i regionens

beslutning om at frikende Lynfrostforureningen for behov for offentlig indsats. Hvilke muligheder

har regeringen for at gøre indsigelser overfor regionens

beslutning?”

Svar:

Til besv arelsen af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Region Sy ddanmark:

”Regionens

juridiske afgørelse

Regionen har på baggrund af en faglig risikov urdering truffet afgørelse om at ændre status for den

offentlige indsats på Ly nfrost-lokaliteten, således at der ikke længere er offentlig indsats overfor

ov erfladevand. Kildegrunden, som er en erhvervsgrund, er beliggende på Storebæltsvej 1 0, 5800

Ny borg. Lynfrost-grunden er placeret uden for områder med drikkevandsinteresser, og fokus for

risikov urderingen er overfladevand. By gherre har derfor primært undersøgt forureningen i forhold til,

om den udgør en risiko for ov erfladevand i Storebælt og/eller Ny borg Fjord. Det gør forureningen ikke

(se forklaring under regionens risikovurdering). Dermed kan by gherren ikke afkræv es en indsats over

for forureningen.

Mi l jø- og Fødev areministeriet

•

Slotsholmsgade 12

•

1 216 Køb enhavn K

Tl f . 38 1 4 21 42

•

Fax 33 1 4 50 42

• CV R

12854358

• EA N

5798000862005

•

mf [email protected]

•

w ww.mf vm.dk

MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1085: Spm. om beslutningsgrundlaget vedrørende udsivning af gift fra Lynfrostgrunden til Storebælt og havmiljøet, hvor det blev besluttet, at grunden ikke skal renses

Alt v edrørende byggetilladelse på en forurenet grund sorterer under kommunerne og i dette tilfælde

Ny borg Kommune. Kun hv is bygherre ønsker at ændre arealanvendelsen til bolig eller anden følsom

anv endelse, vil regionen skulle høres. Region Sy ddanmarks my ndighedsopgave i forhold til

forureningens påvirkning af ov erfladevand og drikkevand anses derfor for v ærende afsluttet på det

foreliggende grundlag. Region Sy ddanmark v il i løbet af februar 2020 gennemføre en undersøgelse i

forhold til, om forureningen kan giv e problemer for indeklimaet i et boligkvarter sy d for Lynfrosten -

grunden. Ifølge et juridisk notat fra Kammeradvokaten har d et ikke v æret muligt for Region

Sy ddanmark at stille krav til bygherre om at udføre denne undersøgelse. Selv hvis der skulle vise sig at

v ære en påv irkning af indeklimaet fra kildegrunden, har dette ingen påvirkning af regionens mulighed

for at kræv e at by gherren udfører en indsats over for forureningen

–

ligesom det ikke v il hav e

opsættende v irkning for byggeplanerne.

Regionens faglige risikovurdering

Regionens afgørelser træffes på baggrund af faglige risikovurderinger. I afgørelser, der drejer sig om

risiko ift. ov erfladevand, anvendes Miljøstyrelsens screeningsværktøj. Regionen har i den konkrete

sag, hv or der er tale om en af de store forureninger, foretaget en udvidet risikovurdering.

Regionen har i sin risikov urdering lavet egne flux beregninger. I det transekt, der er placeret ca. 27 0 m

fra kildegrunden, ses flux en for de undersøgte stoffer at v ære under den maksimalt tilladelige flux for

Storebælt. Der ses en reduktion af flux en på ca. 98 % fra kildegrunden og ud til transektet. Det

bemærkes, at afstanden fra Ly nfrosten til Storebælt i forureningsfanens strømningsretning samlet set

er ca. 900 m. Beregningerne er baseret på resultater fra et rådgivende ingeniørfirma, som grundejer

har hy ret til at lav e undersøgelser af Ly nfrosten. Regionen har bedt om supplerende undersøgelser og

er gennem denne proces kommet med krav til omfang og placering af boringer mm.

Den massiv e reduktion i flux en v urderes at kunne tilskrives sorption og naturlig nedbrydning. Denne

v urdering understøttes af, at der v ed undersøgelser af Ringe Tjære- og Asfaltfabrik, en anden stor

tjæreforurening og et af regionens testsites, ses en tilsvarende naturlig nedbrydning og reduktion af

forureningsfanen.

Regionen har herudover v algt at foretage yderligere beregninger, bl.a. v ed anvendelse af

Miljøsty relsens risikoværktøj JAGG, og har ønsket at sikre robustheden af risikovurderingen v ed at

regne på forskellige ekstremscenarier. Der er kigget på ændringer i flux , såfremt kildegrunden

henligger fuldstændig ubefæstet, og der er kigget på e n fremtidig grundvandsstigning på 1 m.

Derudov er er der foretaget beregninger af risikoen, såfremt det usandsynlige skulle ske, at

forureningen v il bevæge sig mod Ny borg Fjord, i stedet for

–

som tilfældet er i dag

–

mod Storebælt.

Herudov er har regionen v ed sammenligning mellem fanerne fra 1 984-88, og 2019 v urderet, at

forureningsfanen er stabil, se også punkt 4. På baggrund heraf er det regionens v urdering, at

forureningen ikke udgør en risiko for ov erfladevand, hv erken nu eller i fremtiden.”

Hvilke muligheder har regeringen for at gøre indsigelser overfor regionens beslutning?

Svar:

Det følger generelt af jordforureningsloven, at Miljø- og Fødevareministeren kan pålægge regionen:



at tage konkrete sager v edr. jordforurening op til behandling og afgørelse



at gennemføre undersøgelses- og afv ærgeforanstaltninger på arealer der e r kortlagt, hvis der er

tale om et særligt tilfælde.

I den konkrete sag om Ly nfrost mener jeg ikke, der er grundlag for at stille spørgsmålstegn v ed Region

Sy ddanmarks v urdering.

458.3.-” Hvordan vil tidsvise oversvømmelser og gradvise grundvandsstigninger påvirke

udbredelsen af forureningen i bebyggelsens investeringstid - ca. 50 år - herunder forurening af

befæstede og bebyggede arealer ovenpå de nedgravede kemikalier, hotspots o g forureningsfanen?”

Svar:

Til besv arelsen af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Region Sy ddanmark:

”Tidsv ise oversvømmelser som fx stormflodshændelser er kendetegnet ved at have en tidsmæssig kort

udstrækning, der v il kunne opgøres i timer. Hændelser af den karakter v urderes til kun at kunne hav e

en marginal påv irkning på forureningen og dens udbredelse. Der v il afhængigt af forholdene måske

kunne mobiliseres marginalt mere forurening fra kildegrunden, og forureningsfanen vil eventuelt blive

presset marginalt ned. Ly nfrost-grunden er placeret i et område med urbane påvirkninger, og det v il

bl.a. afhænge af de lokale forhold omkring grunden, om kildeområdet v il blive påvirket af ev entuelle

fremtidige grundvandsstigninger i området. Såfremt kilden bliv er påvirket, vil der ses en øget

mobilisering af forureningen. Regionen har derfor også, for at sikre robustheden af afgørelsen

foretaget en beregning, hv or grundvandsstanden er øget med én meter på kildegrunden. Den øgede

forureningsflux i dette scenarie ses heller ikke at udgøre en risiko for Storebælt.

Baggrundsinformation:

Region Sy ddanmark har i samarbejde med GEUS og med bidrag fra Odense Kommune og V andcenter

Sy d, fået opstillet en hy drologisk model for et delvist urbant område i Odense Kommune, og

sammenkoblet modellen med 6 udv algte klimamodeller for at få v iden om klimabetingede

grundv andsstigninger i urbane områder. Urbane områder er kendetegnet v ed at hav e en høj og stærkt

v arierende befæstelsesgrad, at de øv erste jordlag ofte er stærkt forstyr rede pga. etablering af

infrastruktur (v eje, kloakker, elektricitet, mm) og konstruktioner (huse, industri), at

dræningsforholdene er stærkt påvirkede af kloaknettet, som ofte kan v ære utæt og derfor bortleder

grundv and, samt at den naturlige fordampning e r stærkt reduceret pga. begrænset v egetationsdække.

Alle disse menneskeskabte påvirkninger giv er et mere komplekst billede, når der skal kigges på

effekter af klimabetingede grundvandsstigninger. Kigges der på Odense -modellen er en øget

grundv andsstand på én meter, en meget konservativ antagelse. Der ses for det v åde scenarie en

gennemsnitlig grundvandsstigning i perioden 2021 -2050 på 7 cm og i perioden 207 1-2100 en stigning

på 1 8 cm. Disse gennemsnitsværdier dækker dog over en stor v ariation.”

458.4.-

”

Hvordan har udbredelse af forureningen bredt sig de seneste f.eks. 1 0 år, og hvordan vil

udbredelsen af forureningen forandre sig frem til 207 0?”

Svar:

Der er til besv arelse af spørgsmålet indhentet følgende svar fra Region Sy ddanmark:

”V ed sammenligning

mellem de ny este undersøgelser fra 2018-19 og forureningsudbredelsen fra

undersøgelserne i 1 984-88 ses det, at udbredelsen af fanerne fra dengang og til nu er sammenlignelige.

I 1 984-88 blev fanen afgrænset for både fenoler og klorfenoler ved 1 µg/l, hvor de ny e forureningsfaner

afgrænses af grundv andskvalitetskriteriet, som er hhv. 0,5 µg/l for fenoler og 0,1 µg/l for klorfenoler.

På denne baggrund v urderes forureningsfanerne at v ære stabile.

For at udfordre dette har regionen v algt at lave en beregning, der v iser, hv ad der v il ske, såfremt hele

grunden blev ubefæstet, hvor den i dag er tæt på at v ære 1 00 % befæstet. Resultaterne v iser, at

forureningsfluxen i transektet ca. 27 0 m fra kildegrunden er lidt over, men stadig på niv eau med den

maksimalt tilladelige flux. Transektet befinder sig desuden stadig ca. 600 meter fra Storebælt, og

derfor v urderes det, at forureningsfluxen v ed Storebælt selv i worst case -scenariet ikke v il overstige

den maksimalt tilladelige flux til recipienten.”

Spørgsmål 458.5

”Hvilke

miljøkvalitetskrav for vand, havbund/sediment og biota er fastsat for

overfladevand i det undersøgte område, jf. ministerens besvarelse af MOF alm. del - spørgsmål 1 83:

”Jeg kan bekræfte, at målopfyldelse forudsætter, at fastsatte miljøkvalitetskrav

for vand, sediment

og biota er overholdt. Medlemsstaterne er forpligtet til at fastsætte nationale miljøkvalitetskrav for

stoffer, som udledes i signifikante mængder. Det gælder også stoffer fra jordforureninger, som

påvirker overfladevand. Et kvalitetskriterium er den højeste koncentration af et bestemt forurenende

stof eller gruppe af forurenende stoffer i vand, sediment eller biota, som skønnes ikke at medføre

uacceptable negative effekter på vandøkosystemer. Kvalitetskriterierne er udgangspunkt for

fastsættelse

af de retligt bindende miljøkvalitetskrav.”?

Svar:

Til besv arelsen af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Miljøstyrelsen:

”Der

er i bilag 2 til bekendtgørelse nr. 1 625 af 1 9. december 2017 om fastlæggelse af miljømål fastsat

miljøkv alitetskrav for et antal miljøfarlige forurenende stoffer. Der er for de enkelte stoffer fastsat krav

til v and, sediment og/eller biota i indlandsv and og andet overfladevand, hv or sidstnævnte gælder for

marine områder, herunder Storebælt, Nyborg Hav n og Ny borg Fjord.

Blandt de af grundejeren undersøgte stoffer, jf. nedenfor til pkt. 7 , er der for marine områder fastsat

krav til v and for phenol, dimethylphenoler, pentachlorphenol, 2,4,6-trichlorphenol, 4-chlor-3-methyl-

phenol, 2,4-dichlorphenol, 2,6-dichlorphenol, trichlormethan, 1,1,1-trichlorethan, tetrachlormethan,

trichlorethylen, tetrachlorethylen, v inylchlorid, 1,1-dichlorethylen, 1 ,2-dichlorethylen, 1 ,2-dibrom-

ethan og 1 ,2-dichlorethan, benzen, toluen, ethylbenzen, xylener og naphthalen. For naphthalen er der

tillige fastsat krav til sediment og biota.”

Spørgsmål 458.7 - Hvilke stoffer er undersøgt af bygherre, og hvilke yderligeres stoffer bør

inddrages? Hvad er det naturlige baggrundsniveau for disse stoffer?

Svar:

Til besv arelsen af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Region Sy ddanmark:

”Nedennævnte er en samlet liste over de stoffer, der er undersøgt for i forbindelse med de

undersøgelser

bygherre har udført på Storebæltsvej 1 0 og på DSB’s arealer mod nord i

forureningsfanen. Analyseprogrammet har efter den første screeningsundersøgelse v æret afstemt med

Region Sy ddanmark og har taget afsæt i stoffer angiv et i Miljøstyrelsens screeningsværktøj samt

resultaterne fra screeningsundersøgelsen. Region Sy ddanmark har ikke bemærkninger til, hvad det

naturlige baggrundsniveau for disse stoffer er, da det ikke indgår som en parameter i regionens

sagsbehandling.

Analy seprogrammet for jordprøver omfatter følgende stoffer:

•

Totalkulbrinter

•

BTEXN (benzen, toluen, ethylbenzen, xylener, naphthalen)

•

PAH’er(herunder Benz(a)pyren og Dibenz(a,h)anthracen)

•

Tungmetaller (bly, cadmium, chrom, kobber, nikkel og zink)

Analy seprogrammet for v andprøver omfatter følgende stoffer:

•

Phenoler

•

Chlorphenoler

•

Pesticider(herunder MCPA og Mechlorprop)

•

Chlorerede opløsningsmidler

Chlorerede nedbrydningsprodukter

Totalkulbrinter

BTEXN (benzen, toluen, ethylbenzen, xylener, naphthalen)

Analy seprogrammet for poreluftsprøver omfatter følgende stoffer:

•

Totalkulbrinter

•

BTEX (benzen, toluen, ethylbenzen, xylener)

•

Chlorerede opløsningsmidler

•

Chlorerede nedbrydningsprodukter”

Miljøsty relsen kan om det naturlige baggrundsniveau for disse stoffer supplerende oplyse:

”De

undersøgte stoffer forekommer ikke naturligt i v andmiljøet, og der kan derfor ikke angiv es et

naturligt baggrundsniveau for hv erken grundvand eller overfladevand.

”

Spørgsmål 458.8 - Hvad er koncentrationen af stoffe rne i Storebælt, havnen og fjorden i havbund og

sediment, hvor langt rækker den ud, og hvor meget afgives fra havbund og sediment sammenlignet

med de koncentrationer, der afgives til luften? V il forureningsstofferne lettere nedbrydes i havbund,

sediment og havvand sammenlignet med i grundvand og jord i forureningsfanen på land?

Svar:

Til besv arelsen af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Miljøstyrelsen:

”Blandt

de stoffer, som grundvandsprøver er analyseret for i forbindelse med Dansk Miljørådgivnings

undersøgelse af forureningen, jf. ov enfor til pkt. 7 , indgår alene naphthalen i delprogrammet for hav og

fjord under det nationale overvågningsprogram NOV ANA. Stoffet er her målt i muslinger i en

koncentration 1 ,7 µg/kg v ådvægt både i Ny borg Fjord og i Storebælt ved Storebæltsbroen omkring 300

meter fra land. Miljøkv alitetskravet for naphthalen i biota er 2400 µg/kg. Naphthalen er endvidere

målt i sediment i koncentrationer henholdsvis 0,0007 og 0,0445 mg/kg tørvægt på to lokaliteter i

Ny borg Fjord. Miljøkvalitetskravet for naphthalen i sediment er 0,138 mg/kg tørvægt. Ov ervågnings-

resultaterne tyder ikke på forhøjede koncentrationer af naphthalen i biota og sediment i det marine

miljø. Miljøstyrelsen har ikke konkret v iden om de øv rige stoffers eventuelle forekomst i det marine

miljø omkring Ny borg.

Miljøfarlige forurenende stoffers skæbne i hav miljøet bestemmes generelt af stoffernes iboende egen -

skaber og naturgivne forhold i de berørte overfladevandområder. Tilførsel af stofferne til hav miljøet

sker normalt til v and, hvorfor der typisk v il ske en nettotransport fra v and til sediment og biota, indtil

en dy namisk ligevægt har indstillet sig. Hv is et giv et stof fraføres havvandet som følge af v and -

udv eksling med tilstødende v andområder, gennem nedbrydning eller gennem eventuel afdampning til

luften, kan ligev ægten alt andet lige opretholdes gennem afgivelse af stoffet fra sediment og biota.

Naphthalen og de øv rige stoffer, som grundvandsprøverne er analyseret for, jf. ov enfor til pkt. 7 , må

forv entes at undergå nedbrydning i miljøet. I hv ilken grad og med hv ilken hast det sker for det enkelte

stof, afhænger af dets iboende egenskaber og de fy sisk-kemiske forhold, herunder temperatur og ilt-

forhold. For flertallet af de her omhandlede stoffer må forventes, såfremt forureningsfanen måtte nå

frem til storebæltskysten, og der sker udsivning til det marine miljø, at de v il nedbrydes lettere i det

mere iltholdige havvand end i grundvand. Det skal tilføjes, at Region Sy ddanmark efter det i sagen

oply ste har v urderet, at forureningsfanerne er stabile, og at forureningen ikke udgør en risiko for det

marine miljø omkring Ny borg.”

Spørgsmål 458.9 - Hvilke andre kilder til forurening med stofferne findes, og hvad er den

akkumulerede koncentration herfra på land og i sediment/havbund, havvand, samt biota?

Svar:

Til besv arelsen af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Miljøstyrelsen:

”Aarhus

Univ ersitet (DCE) har i

Miljøfremmede stoffer og metaller i vandmiljøet

(2015) oplyst

generelt om tilstand og udv ikling med hensyn til miljøfarlige forurenende stoffer i v andmiljøet. Blandt

kilder til forureningen nævner DCE nav nlig for phenoler spildevand fra spredt bebyggelse og

renseanlæg, for chlorphenoler spildevand fra renseanlæg og industri samt slam fra renseanlæg, f or

chlorerede opløsningsmidler spildevand fra renseanlæg, spredt bebyggelse og industri samt

atmosfærisk deposition, og for BTXN (benzen, toluen, x ylener og naphthalen) spildevand fra

renseanlæg og spredt bebyggelse. Miljøstyrelsen har ikke oplysninger o m udledte mængder af de

næv nte stoffer fra pågældende kilder og ej heller om deraf følgende akkumulering af stofferne på land

eller i det marine miljø.”

Spørgsmål 358.10 - Findes der særlige områder

–

f.eks. Natura 2000 områder

–

som kan påvirkes

af Lynfrostforureningen, og hvilke skærpelser af miljømålene har dette medført?

Til besv arelsen af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Miljøstyrelsen:

”Da forureningsfanerne strækker sig fra Ly nfrost-grunden

i nordøstlig retning, og da endv idere Region

Sy ddanmark har v urderet, at forureningsfanerne er stabile, og at forureningen på grund af afstanden

til ky sten ikke udgør en risiko for det marine miljø omkring Ny borg, v urderer Miljøstyrelsen, at der

ikke er risiko for Natura 2000-områder.”

Spørgsmål 358.11 -

”V

il ministerens strategi for miljøfarlige stoffer i vandmiljøet foreligge før

Nyborg Kommune har vedtaget lokalplanen og givet tilladelse til byggeriet.”

Strategien for miljøfarlige stoffer forventes at foreligge inden udgangen af 2020.

Spørgsmål 458.12 -

”Hvad

er miljømålet for farlige stoffer i overfladevand, der kan påvirkes af

Lynfrostforureningen? Hvornår ventes de endelige miljømål og kvalitetskriterier for farlige stoffer

endeligt fastlagt i vandplanerne?”

Svar:

Til besv arelsen af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Miljøstyrelsen:

”Miljømålet

for farlige stoffer i overfladevandområder, der kan påvirkes af Ly nfrost -forureningen, er

god økologisk tilstand og god kemisk tilstand, sidstnævnte for de stoffer, der er opført på listen over

prioriterede stoffer i bilag 2 til bekendtgørelse nr. 1 625 af 1 9. december 2017 om fastlæggelse af miljø -

mål. Miljømålet er fastsat i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 448 af 1 1 . april 2019 om miljømål for over -

fladev andområder og grundvandsforekomster. Opfy ldelse af miljømålet forudsætter, at der v ed

v urdering af ov ervågningsresultater og klassificering af tilstand ikke er konstateret overskridelse af

miljøkv alitetskrav for miljøfarlige forurenende stoffer som fastsat i bilag 2 til bekendtgørelse om fast -

læggelse af miljømål.

Ifølge lov om v andplanlægning skal ministeren senest 22. december 2020 offentliggøre udkast til

regler om miljømål for planperioden 2021-2027 og efter udløbet af en høringsfrist på seks måneder

fastsætte reglerne. Reglerne fastsættes v ed opdatering af næv nte bekendtgørelse om miljø mål.”

Spørgsmål 458.13

Repræsenterer bygherres undersøgelse og frikendelse af forureningen en god standard for, hvad

Kommissionen forventer af dokumentation for, at en forureningskilde ikke påvirker et vand område

og dets mulighed for god økologisk vandkvalitet og god kemisk tilstand?

EU’s v andrammedirektiv

(2000/60ÆF) fastlægger rammerne for beskyttelsen af v andløb og søer,

ov ergangsvande (flodmundinger, laguner o.l.), kystvande og grundvand i EU -landene. Direktiv et

fastsætter bl.a. en række miljømål og opstiller overordnede rammer for den administrative struktur for

planlægning og gennemførelse af tiltag og for ov ervågning af v andmiljøet.

V andrammedirektivet er et rammedirektiv, hv ilket også fremgår af direktivets præambelbetragtning

nr. 1 8. Det bety der, at det er op til den enkelte medlemsstat at afgøre, hvordan direktivets rammer

konkret skal udfy ldes. Kommissionen har ikke i regi af v andrammedirektivet beskrevet

dokumentationskrav for, at en forureningskilde ikke påvirker et v andområde og muligheden for

målopfy ldelse.

Spørgsmål 458.14

Er det staten, regionen, kommunen eller bygherre, der skal betale for oprydning, hvis der inden

207 0 konstateres behov for f.eks. at forhindre eller forebygge yderligere udsivning til Storebælt eller

Nyborg Fjord for at sikre god økologisk vandkvalitet og god kemisk tilstand?

Svar:

Ly nfrost-grunden er en del af den offentlige indsats, fordi der ikke er en forurener til at betale. Den

offentlige indsats skal fjerne den risiko en forurening udgør i forhold til enten grundvand,

ov erfladevand, natur eller følsom anv endelse (dv s. bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads).

Som det fremgår af sv aret til spørgsmål 458.1 fra Region Sy ddanmark er det regionens vurdering, at

forureningen ikke udgør en risiko for ov erfladevand, hv erken nu eller i fremtiden. Hv is der i løbet af de

næste 7 0 år dukker nye oplysninger o p som ændrer ved regionens konklusion er det muligt at foretage

en ny v urdering af den ev entuelle risiko forureningen måtte udgøre.

Efter de gældende regler - hv or udgangspunktet er forureneren betaler princippet - er det ikke

kommunen, staten eller bygherre der skal betale for en oprydning på Ly nfrost grunden

–

men v il i

sidste ende v ære en opgave for regionen.

Spørgsmål 458.15

Findes der teknologi, der vil kunne fjerne forureningen under bebyggelsen, efter den er etableret, i

givet fald hvilke(n)? Hvad vil ekstraomkostningerne være sammenlignet med at fjerne forureningen

før byggeri?

Svar:

Til besv arelse af spørgsmålet er indhentet bidrag fra Region Sy ddanmark:

”Der

findes teknologier, hvor der kan lav es en in-situ-oprensning, både i kilde og fane. Det kunne v ære

teknologier som stimuleret nedbrydning, kemisk oxidation af kilde og termisk oprensning. Helt

ov erordnet v il teknologiernes egnethed skulle v urderes forinden anvendelse. På det foreliggende

grundlag er det ikke muligt at v urdere på en pris, hv erken for in-situ-teknologierne eller på en

oprensning før et ev entuelt byggeri.”

Spørgsmål 458.16

Hvilke muligheder findes i lovgivningen for at kræve forureningen helt eller delvist fjernet som

forudsætning for tilladelse til byggeri?

Svar:

Spørgsmålet forstås således, at der ønskes sv ar på, om det kan kræv es, at by gherre fjerner

forureningen på Ly nfrost grunden, før der kan giv es en byggetilladelse.

Hv ornår og hv ilke krav der kan stilles til et kommende byggeri følger af jordforureningsloven. Der

henv ises til sv aret på MOF spørgsmål S 7 46. Kort sagt kan en grundejer , der ikke er forurener, ikke

bliv e mødt med krav om helt eller delvis fjernelse af forureningen. Grundejeren skal dog sikre, at den

anv endelse, der er af grunden fx til bolig eller erhverv, er miljø- og sundhedsmæssigt forsvarlig.