MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1075: Spm. om den statistiske problemstilling bør tage udgangspunkt i, at miljøkvalitetskravet skal være overholdt, og at dette skal vurderes med tilstrækkelig sikkerhed

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. 2024 - 8053

Den 20. september 2024

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1075 (MOF alm. del) stillet den 21. august 2024 efter

ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL) og Sascha Faxe (ALT).

Spørgsmål nr. 1075

”Er

ministeren enig i følgende anbefalinger fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi i notatet

(side 23) bestilt af Miljøstyrelsen? Ministeren bedes i sit svar forholde sig til hver enkel anbefaling:

"Tilstanden for koncentrationen af et givent stof i forhold til fastsatte kravværdier bør

vurderes ud fra fail-safe princippet, hvor usikkerheden kommer miljøet til gode. Dette princip

følger et miljømæssigt forsigtighedsprincip og anbefalinger fra OSPAR.

Sandsynligheden for ændring over tid af et givent stof bør generelt vurderes ud fra face-value

princippet, men det anbefales at anvende fail-safe princippet, hvis miljøkvalitetskravet

allerede er overskredet. Fail-safe princippet indeholder en forventning om et

koncentrationsfald, som vil medvirke til, at miljøkvalitetskravet over tid bliver opnået i det

tilfælde, at det er overskredet.

Det repræsentative målepunkt bør placeres på en lokation i vandområdet, som er mest følsom

overfor udledninger fra punktkilden (jvnf. CIS #7) for at opnå størst sandsynlighed for at

kunne detektere en reel merudledning. Placering af det repræsentative målepunkt i et område

med en påvirkningsfaktor på mindst 0.01 vil sikre en rimelig sandsynlighed for at vurdere

miljøeffekten af punktkildeudledningen (i forhold til miljøkvalitetskravværdier for kronisk og

akut effekt såvel som ændringer over tid).

Det frarådes at anvende afrundede værdier til vurdering af en eventuel

koncentrationsstigning, såvel som for vurdering af overholdelse af miljøkvalitetskravet.

Afrunding af resultater er ikke fagligt velbegrundet og medfører et direkte informationstab.

Den statistiske problemstilling bør tage udgangspunkt i, at miljøkvalitetskravet skal være

overholdt, og at dette skal vurderes med tilstrækkelig sikkerhed (konfidens). En sådan

problemformulering sikrer tilpas balance mellem punktkildepåvirkning og overvågning,

således at der indsamles flere prøver med stigende risiko for at overskride

miljøkvalitetskravet.” Der henvises til ”Undersøgelse af metode til vurdering om en

koncentrationsstigning er ikke-målbar

ved udledning af stof”, Aarhus Universitet, DCE –

Nationalt Center for Miljø og Energi, 24 s.

–

Fagligt notat nr. 2024|40.”

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser at:

”Ved

Miljøstyrelsens vurdering af, om fastsatte miljøkvalitetskrav er overholdt i de enkelte

overfladevandområder, sammenholdes resultatet af en eller flere målinger med miljøkvalitets-

krav fastsat i bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål. Det sker efter retningslinjer for

klassificering af tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand.

Anvendelse af den af DCE anbefalede metode med omfattende statistiske beregninger

forudsætter et datasæt, der ikke foreligger og ikke ville kunne tilvejebringes uden en

Miljøministeriet

•

Frederiksholms Kanal 26

•

1220 København K

Tlf. 38 14 21 42

• CVR

12854358

• EAN

5798000862005

•

[email protected]

•

www.mim.dk

MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1075: Spm. om den statistiske problemstilling bør tage udgangspunkt i, at miljøkvalitetskravet skal være overholdt, og at dette skal vurderes med tilstrækkelig sikkerhed

flerdobling af overvågningsindsatsen. Anbefalingen vurderes på den baggrund ikke at være

umiddelbar gennemførlig i relation til Miljøstyrelsens vurdering og klassificering af

overfladevandområders tilstand med hensyn til forekomst af miljøfarlige forurenende stoffer,

idet der heri ikke indgår statistiske beregninger.

DCE anbefaler, at

fail-safe-princippet

anvendes ved beregning af sandsynligheden for, at

koncentrationen af et miljøfarligt forurenende stof i et vandområde ændres over tid, hvis

miljøkvalitetskrav for stoffet (allerede) er overskredet. Miljøstyrelsen vurderer, at anvendelse

fail-safe-princippet

ved vurdering af effekter af udledning i praksis har som forudsætning,

at den udledte koncentration af det pågældende stof ikke er højere end den i forvejen

forekommende koncentration i det berørte vandområde. Miljøstyrelsen vurderer derfor, at

anvendelse af princippet ikke er relevant i enhver sammenhæng.

Miljømyndigheden skal i sager om tilladelse til udledning fra en punktkilde vurdere, om

udledningen vil medføre en målbar koncentrationsstigning i vandområdet som

helhed

dermed en forringelse af tilstanden. Det følger heraf, at målepunktet skal være repræsentativt

for vandområdet som

helhed.

Et målepunkt, som placeres tæt på udledningen eller på den

mest følsomme placering i vandområdet, som anbefalet af DCE, er ikke repræsentativt for

vandområdet som helhed. Placeringen af målepunkter skal ske med udgangspunkt i

kontrolovervågningen af vandområderne, som i overensstemmelse med vandrammedirektivet

anvendes til at fastslå, om der er risiko for, at vandområdernes tilstand vil blive forringet, eller

om vandområderne ikke kan nå god tilstand. Kontrolovervågning er derfor rettet mod

vandområderne som helhed og ikke enkelte påvirkninger af vandområderne. Påvirkninger,

f.eks. betydelige punktkildebelastninger, som vurderes at udgøre risiko for forringelse af et

vandområdes tilstand, eller at vandområdet ikke vil kunne nå god tilstand, inddrages derimod

i overensstemmelse med vandrammedirektivet ved placering af målepunkter til brug for

operationel overvågning af vandområdet, der skal fastslå tilstand og tilstandsændringer som

følge af indsatsprogrammerne.

De teoretiske udredninger

i DCE’s notat

vil indgå i Miljøstyrelsens videre arbejde med at få

udarbejdet en operationel anvendelig metode til vurdering af, om en udledning af et

miljøfarligt forurenende stof vil medføre en målbar koncentrationsstigning i et vandområde,

hvori miljøkvalitetskravet for stoffet allerede er overskredet. I arbejdet hermed vil spørgsmålet

om afrunding af resultater af beregning af koncentrationsstigninger indgå i det omfang, en

sådan metode måtte blive baseret på statistiske beregninger.

Ved Miljøstyrelsens vurdering og klassificering af vandområders tilstand sammenholdes

måleresultater med fastsatte miljøkvalitetskrav efter reglerne om vurdering og klassificering af

overfladevandområders økologiske og kemiske tilstand i bilag 3, del C, afsnit 2 og 3, til

overvågningsbekendtgørelsen. Heri indgår ikke statistiske beregninger.

./.

For så vidt angår det sidste spørgsmål henviser Miljøstyrelsen til besvarelsen af MOF-

spørgsmål nr. 1074”

Magnus Heunicke

Rikke Slot Benyahia