Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 8053
Den 20. september 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1073 (MOF alm. del) stillet den 22. august 2024 efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL) og Sascha Faxe (ALT).
Spørgsmål nr. 1073
”Hvordan
forholder ministeren sig til, at DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi i notatet bestilt af
Miljøstyrelsen, skriver: ” En umiddelbar konsekvens af problemstillingen med en
koncentrationsøgning er, at sandsynligheden for en ikke målbar koncentrationsøgning stiger, jo færre
data der indsamles. Dermed er der ikke noget incitament fra udleder til at øge sikkerheden i
bestemmelsen ved at indsamle flere prøver.” og ” Men for problemstillingen
i dette notat, så reduceres
sandsynligheden for en ikke-målbar koncentrationsøgning ved at øge antallet af prøver. Dette kan have
den umiddelbare uheldige konsekvens, at jo færre prøver der indsamles jo større sandsynlighed er der
for, at koncentrationsstigningen
ikke er målbar.” (hhv. side 10 og side 12)? Mener ministeren, at
myndighederne har tilstrækkelige prøvedata til rådighed til at kunne foretage en fyldestgørende
vurdering af, hvorvidt en koncentrationsstigning af et miljøfarligt stof er målbart, ifm. sagsbehandling
af miljøgodkendelser og revurderinger? Der henvises til ”Undersøgelse af metode til vurdering om en
koncentrationsstigning er ikke-målbar
ved udledning af stof”, Aarhus Universitet, DCE –
Nationalt
Center for Miljø og Energi, 24 s.
–
Fagligt notat nr. 2024|40.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Det
er myndighedens ansvar at sikre, at der er et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere udledningens
påvirkning af overfladevand og målsat overfladevandområde, og på baggrund heraf eventuelt meddele
tilladelse til udledningen. I tilfælde hvor myndigheden vurderer, at der ikke foreligger tilstrækkelige
data i de nationale overvågningsrapporter eller miljødata.dk, har myndigheden altid mulighed for at
gennemføre en velunderbygget ekstrapolering af data jf. vejledning til bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, afsnit 8.3.2. Desuden vejleder Miljøstyrelsen i, at
myndigheden tager udgangspunkt i ”worst case”, dvs. at stoffets miljøkvalitetskrav i forvejen er
overskredet i vandområdet. Miljøstyrelsen er enig i, at statistisk vil sandsynligheden for en ikke målbar
koncentrationsøgning stige jo færre data, der indsamles.”
Magnus Heunicke
/
Rikke Slot Benyahia
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk