Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2907103_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 4925
Den 18. september 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1068 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 21. august 2024. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Karina Lorentzen (SF).
Spørgsmål nr. 1068 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Ministeren
bedes, såfremt det er muligt, redegøre for, hvor mange spøgelsesnet der er fundet i de indre
farvande i perioden 2020 og frem til i dag. Såfremt det ikke er muligt at redegøre for, bedes ministeren
svare på, hvad ministeren vil gøre for at skaffe retvisende data på, hvor mange spøgelsesnet der findes i
vores indre farvande som f.eks. Limfjorden og Lillebælt. Ministeren bedes samtidig redegøre for, hvilke
initiativer ministeren vil iværksætte for at komme de eksisterende problemer med spøgelsesnet til livs,
og for, hvordan ministeren vil sikre, at problemet med efterladte fiskeredskaber ikke fortsætter fremad-
rettet
her tænkes f.eks. på brug af pantordninger og sporingsværktøjer?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fiskeristyrelsen, der har oplyst
følgende:
”Spøgelsesnet
er et begreb, der anvendes om efterladte og tabte fiskeredskaber. Indre danske farvande
er her defineret som Kattegat, Øresund, Bælthavet, Vestlige Østersø, samt Limfjorden og andre fjorde.
Fiskeristyrelsen har fra fritidsfiskere modtaget anmeldelse om 41 tabte redskaber i indre farvande. Ud-
over de tabte redskaber er der fra fritidsfiskere indberettet bøjer, vager og ankre, hvor der er tale om 44
stk. i alt. Fiskeristyrelsen modtager også data om tabte redskaber fra erhvervsfiskere. I perioden 2020-
2024 er der indberettet 18 redskaber, der er tabt i indre farvande.
Fiskeristyrelsen har derudover i perioden 2020-2024 opsamlet 3.857 redskaber i indre danske farvande
samt øer og åer. Der er tale om tabte, efterladte og ulovligt opsatte redskaber (uden mærkning og af-
mærkning). Redskaberne kan stamme fra både fritidsfiskere og erhvervsfiskere.
Der er desuden under det danske Hav-, Fiskeri - og Akvakulturprogram (EHFAF),
ordningen ”Indsats
mod marint affald”,
givet tilsagn til fire projekter, som vedrører opsamling af marint affald. Ét af pro-
jekterne er pt. afsluttet. Støttemodtageren har afrapporteret opsamling af en mængde på 2,24 tons tør-
vægt, hvilket støttemodtager vurderer til ca. 5 tons vådvægt. Der er tale om marint affald i bred forstand.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1068: MFU spm. om, hvor mange spøgelsesnet der er fundet i de indre farvande i perioden 2020 og frem til i dag
Ifølge støttemodtageren udgør en betydelig del af affaldet de lette monofil garn, som er typiske fritidsfi-
skergarn. Resultaterne af de øvrige tre opsamlingsprojekter er endnu ikke afrapporteret.”
Jeg er meget optaget af at komme problemet med spøgelsesnet til livs. Derfor vil emnet også indgå i de
kommende forhandlinger om fremtidens erhvervsfiskeri. Jeg ser frem til sammen med Folketingets par-
tier at drøfte rammerne for, hvordan vi bedst håndterer problemet med spøgelsesnet, eksempelvis i form
af en langsigtet national handlingsplan.
Jacob Jensen
/
Nicolai Højlund
2