Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J. nr. 2024 - 4921
Den 18. september 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1066 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 21. august 2024. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Pia Kjærsgaard (DF).
Spørgsmål nr. 1066 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren oplyse, hvor mange sager der gennem de sidste 5 år har været indenfor ridesporten med
forskellig uhensigtsmæssig behandling af heste, hvor Dansk Ride Forbund har måtte skride til handling?
Vil ministeren samtidig oplyse, hvor mange af sagerne der har ført til strafferetlige tiltag, og herunder
oplyse, hvad dommene har været?”
Svar
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er ikke i besiddelse af oplysninger om antal sager om
uhensigtsmæssig behandling af heste inden for ridesporten, der er behandlet af Dansk Ride Forbund.
Hvad angår antallet af sager om uhensigtsmæssig behandling af heste, der har ført til strafferetlige tiltag,
herunder oplysninger om dommenes udfald, er der anmodet om bidrag fra Justitsministeriet.
Justitsministeriet har indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har undersøgt mulighederne for at trække oplysninger fra politiets sagsstyringssystem
(POLSAS) på antallet af sager om uhensigtsmæssig behandling af heste samt hvor mange af sagerne, der
har ført til strafferetlige tiltag, herunder oplysninger om dommenes udfald.
POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er opbygget således, at der journaliseres på en
gerningskode, som knytter sig til en eller flere lovovertrædelser. I forbindelse med sagens afslutning
registreres en afgørelsestype, som angiver straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som
et redskab til at oplyse bl.a. hvor mange anmeldelser eller afgørelser, der vedrører en given
lovovertrædelse. Det vil derimod ikke uden videre være muligt at trække data af mere detaljeret karakter.
Det er i POLSAS ikke muligt at søge på, hvordan en overtrædelse af dyrevelfærdsloven nærmere er
begået, herunder om gerningen er begået mod heste, hvorfor de ønskede oplysninger ikke kan
tilvejebringes ved elektronisk udtræk fra POLSAS. Det vil således forudsætte en særdeles omfattende
manuel gennemgang af et stort antal sager, såfremt de ønskede oplysninger
skal tilvejebringes.”
Jacob Jensen
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk