MINISTERIET FOR GRØN TREPART
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 8171
Den 23. oktober 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1064 (MOF alm. del) stillet 21. august 2024 efter ønske
fra Hans Kristian Skibby (DD).
Spørgsmål nr. 1064
”Vil ministeren redegøre for, hvad man har af planer for at håndtere de stigende problemer med råger,
som er til stadigt større gene for befolkningen bosiddende tæt på deres kolonier?”
Svar
Råger lever i flokke og kan slå sig ned i kolonier, som kan skabe gener for mennesker.
Bestandsudviklingen af råger har været stabil siden midten af 90’erne, og ligeledes har der heller ikke
været store udsving i antal regulerede råger de seneste år, som det fremgår af vildtudbyttestatikken.
Der er ikke data, der tyder på, at bestanden af råger er blevet større i Danmark.
Rågen er beskyttet af EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv, men der kan gives tilladelse til regulering af råger
bl.a. af hensyn til menneskers sundhed. Reguleringen af råger i kolonier kan ske i perioden 15. januar
til 15. marts, og der kan gives tilladelse til regulering af rågeunger i perioden 1. maj til 15. juni.
Formålet med reguleringen er at skræmme rågerne væk fra det pågældende område. Der er også andre
virkemidler end regulering, eksempelvis brug af fugleskræmsler, der kan tages i brug til at skræmme
rågerne væk.
Regulering og bortskræmning skal gerne ske med en koordineret indsats, ellers kan det blot sprede
problemet, og der vil dannes flere nye rågekolonier. Bortskræmning af en eksisterende koloni skal
derfor overvejes i forhold til risikoen for etablering af nye kolonier - med endnu større gener for de
omgivende beboere som mulig effekt.
Det er op til de enkelte kommuner at sikre, at der sker en koordineret indsats i forhold til regulering af
råger. Ligeledes skal kommunerne sikre, at der er en plan for, hvor rågerne kan være, uden at det
medfører store gener.
Jeppe Bruus
/
Charlotte Brøndum