Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2905320_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 7996
Den 12. september 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1053 (MOF alm. del) stillet 15. august 2024 efter ønske
fra Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 1053
Vil ministeren oplyse, om oprydning efter produktionen og forureningen med PFAS-stoffer fra
Accoat i Kvistgården kan være det offentliges ansvar? Er Accoat opmærksom på sit ansvar for
miljøskader m.v., og har virksomheden den fornødne økonomi til at rydde op efter sig jf. Nordic
Waste-skandalen?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Hvis en virksomhed forurener omgivelserne, kan tilsynsmyndigheden, i dette tilfælde kommunen,
udstede påbud til virksomheden i henhold til reglerne i jordforureningsloven.
Efter § 40 stk. 1. i jordforureningsloven kan kommunen jf. § 39 udstede påbud til forureneren om at
undersøge omfang og risiko ved en given forurening. Dette gælder dog ikke, hvis forureningen er
ophørt før 1. januar 1992 jf. § 40 stk. 2. i jordforureningsloven.
Efter § 41 stk. 1. i jordforureningsloven, kan tilsynsmyndigheden, for forureninger der sker den 1.
januar 2001 eller senere, jf. § 39, meddele forureneren påbud om at fjerne en konstateret forurening
og genoprette den hidtidige tilstand eller foretage tilsvarende afhjælpende foranstaltninger.
Er forureningen sket før 1. januar 1992 vil indsatsen for forureningen overgå til regionen, som er den
offentlige myndighed, der håndterer
de ”herreløse” jordforureninger. Regionen kortlægger
jordforureninger i henhold til reglerne i jordforureningsloven. Regionen tager ligeledes stilling til, om
jordforureningen udgør/eller kan udgøre en risiko for mennesker og miljø. Hvis forureningen udgør
en risiko for mennesker eller miljøet, er forureningen og indsatsen over for denne, omfattet af
regionens offentlige indsats. Regionens indsats begrænser sig alene til de indsatsområder, der fremgår
af jordforureningslovens § 6 stk. 1.”
For så vidt angår forhold om økonomi og ansvar ved en miljøskade er det placeret hos virksomheden
og viden her om ved den pågældende godkendelsesmyndighed, i dette tilfælde kommunen.
Magnus Heunicke
/
Mikkel Dam Schwartz
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk