Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2905293_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 7996
Den 12. september 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1050 (MOF alm. del) stillet 15. august 2024 efter ønske
fra Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 1050
Vil ministeren oplyse, hvilke juridiske forhold der gør, at regeringen ikke med det samme kan gribe
ind overfor PFAS-forureningen fra Accoat?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmål for Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Virksomheden
Accoat A/S er en godkendelsespligtig virksomhed, hvor godkendelses- og
tilsynskompetencen er henlagt til kommunen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 40 og § 66, stk. 2.
Kommunen er som tilsynsmyndighed forpligtiget til at føre et aktivt og opsøgende tilsyn med, at
miljøbeskyttelsesloven og de regler, der er fastsat med hjemmel heri, overholdes, herunder tilsyn med
at påbud og forbud efterkommes samt at vilkår i miljøgodkendelser og tilladelser overholdes.
Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har
underordnet betydning, jf. miljøbeskyttelseslovens § 68.
I tilfælde af overhængende alvorlig fare for sundheden og i tilfælde, hvor øjeblikkelige indgreb er
påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse, kan tilsynsmyndigheden
jf. lovens § 70, foretage det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning, hvis betingelserne
herfor er tilstede.
Efter miljøbeskyttelseslovens § 82, stk. 1, kan miljøministeren beslutte at overtage
kommunalbestyrelsens beføjelser efter loven i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte
opgaver eller har større betydning
et såkaldt call in.
Call in indebærer typisk, at ministeren
herefter delegeret til Miljøstyrelsen
helt eller delvist
overtager en kommunes godkendelses- og evt. tilsynsbeføjelser efter miljøbeskyttelsesloven over for en
given virksomhed.
Der er tale om en bestemmelse, der kun anvendes undtagelsesvist, og den er først og fremmest tænkt
anvendt på konkrete sager om større virksomheder, som kan medføre betydelig forurening.
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1050: Spm. om, hvilke juridiske forhold der gør, at regeringen ikke med det samme kan gribe ind overfor PFAS-forureningen fra Accoat
Call in-beføjelsen har i praksis kun været anvendt i et begrænset antal tilfælde, hvor det især har
handlet om generelt at indkalde fremtidige afgørelser vedrørende store og forureningsmæssigt
komplicerede virksomheder.”
Magnus Heunicke
/
Mikkel Dam Schwartz
2