Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 7996
Den 12. september 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1049 (MOF alm. del) stillet 15. august 2024 efter ønske
fra Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 1049
”Vil
ministeren oplyse, hvilke af PFAS-stofferne i Accoats produktion, produkter, emissioner til luft og
udledninger til vand der ikke er omfattet af regeringens forslag til EU om et altomfattende forbud mod
PFAS-stoffer? Hvad gør regeringen for at vejlede virksomheden til at omlægge produktionen?”
Svar
Danmark, Tyskland, Nederlandene, Norge og Sverige indsendte i februar 2023 et forslag om
begrænsning af fremstilling, anvendelse og markedsføring af PFAS, hvilket kan ses på Det Europæiske
Kemikalieagenturs hjemmeside. Forslaget indeholder tidsbegrænsede undtagelser for anvendelse, fx i
tilfælde hvor der ikke findes tilstrækkelige tilgængelige alternativer. Desuden ses i forslaget en
definition af de PFAS, som forslaget omfatter. Definitionen omfatter p.t. mere end 10.000 stoffer
herunder PTFE og HFPO-DA.
Forslaget har været i offentlig høring fra marts-september 2023 og opdateres p.t. på baggrund af
indsendte svar. Det opdaterede forslag vurderes
af ECHA’s videnskabelige udvalg
for risikovurdering
(RAC) og socioøkonomisk analyse (SEAC),
hvorefter Kommissionen samt EU’s medlemsstater
bestemmer den endelige begrænsning af PFAS. Det kan endnu ikke afgøres, om Accoat
A/S’s
produkter bliver omfattet af begrænsningen, men forudsat at der ikke sker væsentlige ændringer af
forslaget, vil Accoat A/S’s anvendelser blive omfattet, såfremt de indeholder PFAS omfattet af
definitionen.
Miljøstyrelsen har udarbejdet flere hjemmesider, som sætter fokus på anvendelsen af PFAS, samt
gældende og kommende begrænsninger. Desuden har Miljøstyrelsen gennemført
informationskampagner, som skal hjælpe virksomheder som Accoat A/S med at få en større indsigt i
deres anvendelse af PFAS samt med at tage kontakt til leverandørkæden for at identificere og
substituere PFAS i deres produkter. Informationskampagnen kan tilgås på følgende link:
https://mst.dk/erhverv/sikker-kemi/kemikalier/fokus-paa-saerlige-stoffer/pfas/information-om-pfas-til-
butikker.
Miljøstyrelsen har endvidere udarbejdet materiale til kommuner, som tager på tilsyn ved
virksomheder som Accoat A/S. Materialet skal hjælpe tilsynsmedarbejdere samt virksomhederne med
at identificere PFAS og potentielle kilder til udledning, med primær fokus på spildevand. Kampagnen
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk