Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 7996
Den 12. september 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1048 (MOF alm. del) stillet 15. august 2024 efter ønske
fra Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 1048
”Vil
ministeren kommentere vedlagte brevet dateret den 4. august 2024 fra Facebook-gruppen
”Fællesskab Imod Forurening” til ministeren? Hvad kan ministeren oplyse om forureningen med
PFAS-stoffer fra Accoat i Kvistgården og konsekvenserne heraf?”
Svar
Jeg kan godt forstå den bekymring for PFAS-forureningen, som borgerne fra Helsingør udtrykker. De
første målinger af PFAS i luft i Danmark blev offentliggjort i april 2024, og der er indikationer på, at
PFAS findes i luften, men i lave baggrundsværdier. Fordi studiet er så nyt, arbejder myndighederne
stadig på et fyldestgørende vidensgrundlag, før vi kan beslutte, om der kan sættes grænseværdier for
udledningen af PFAS i luft.
Jeg har tidligere i år sammen med et bredt flertal i Folketinget vedtaget en handlingsplan mod PFAS,
der både skal afværge, inddæmme og oprense PFAS-forurening. Vi har allerede indført et forbud mod
brug af PFAS i brandslukningsskum på træningsarealer, vi vil indføre et nationalt forbud mod PFAS i
tøj, sko og imprægneringsmidler til forbrugere, og så fortsætter vi arbejdet for et bredt forbud mod alle
PFAS-stoffer i EU, herunder de nævnte PFAS-stoffer i læserbrevet, for at få lukket udledningerne ved
kilden. PFAS-forurening i luft og behovet for eventuelle grænseværdier vil være oplagt at se på
sammen med partierne ved opfølgning på den nationale PFAS-handlingsplan, hvis myndighederne
vurderer, at der er behov for at skærpe kontrollen.
Jeg har forelagt spørgsmålet om forurening med PFAS-stoffer fra Accoat i Kvistgården for
Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Læserbrevet ”Fællesskab Imod Forurening”
har fokus på udledningen af kemikaliet GenX. GenX er
handelsnavn for stoffet hexafluorpropylenoxiddimersyre (HFPO-DA). HFPO-DA anvendes til
fremstilling af PFAS-gruppen
”fluorpolymerer”. Inden for denne gruppe findes stoffet PTFE også
kaldet for Teflon (handelsnavn).
Miljøstyrelsen har i 2023 udarbejdet en rapport omkring HFPO-DA (GenX), herunder fremstilling og
anvendelse, human giftighed (toksicitet) og frigivelse til miljøet. Heri fremgår, at man i EU anvender
mellem 10 og 100 tons/år af HFPO-DA. Det blev desuden vurderet, at ca. 5 % af dette bliver frigivet
ved fremstilling af fluorpolymerer, mens ca. 0,5 % forbliver i polymeren, fx i Teflon. Miljøstyrelsen har
ikke kendskab til fremstilling af flourpolymerer i Danmark, men det bliver importeret og anvendt
bredt. PFAS-gruppen er omfattet af EU-forslaget om at begrænse fremstilling, anvendelse og
markedsføring af PFAS. På nuværende tidspunkt er denne PFAS-gruppe ikke omfattet af
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk