Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2905261_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 7996
Den 12. september 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1048 (MOF alm. del) stillet 15. august 2024 efter ønske
fra Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 1048
”Vil
ministeren kommentere vedlagte brevet dateret den 4. august 2024 fra Facebook-gruppen
”Fællesskab Imod Forurening” til ministeren? Hvad kan ministeren oplyse om forureningen med
PFAS-stoffer fra Accoat i Kvistgården og konsekvenserne heraf?”
Svar
Jeg kan godt forstå den bekymring for PFAS-forureningen, som borgerne fra Helsingør udtrykker. De
første målinger af PFAS i luft i Danmark blev offentliggjort i april 2024, og der er indikationer på, at
PFAS findes i luften, men i lave baggrundsværdier. Fordi studiet er så nyt, arbejder myndighederne
stadig på et fyldestgørende vidensgrundlag, før vi kan beslutte, om der kan sættes grænseværdier for
udledningen af PFAS i luft.
Jeg har tidligere i år sammen med et bredt flertal i Folketinget vedtaget en handlingsplan mod PFAS,
der både skal afværge, inddæmme og oprense PFAS-forurening. Vi har allerede indført et forbud mod
brug af PFAS i brandslukningsskum på træningsarealer, vi vil indføre et nationalt forbud mod PFAS i
tøj, sko og imprægneringsmidler til forbrugere, og så fortsætter vi arbejdet for et bredt forbud mod alle
PFAS-stoffer i EU, herunder de nævnte PFAS-stoffer i læserbrevet, for at få lukket udledningerne ved
kilden. PFAS-forurening i luft og behovet for eventuelle grænseværdier vil være oplagt at se på
sammen med partierne ved opfølgning på den nationale PFAS-handlingsplan, hvis myndighederne
vurderer, at der er behov for at skærpe kontrollen.
Jeg har forelagt spørgsmålet om forurening med PFAS-stoffer fra Accoat i Kvistgården for
Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Læserbrevet ”Fællesskab Imod Forurening”
har fokus på udledningen af kemikaliet GenX. GenX er
handelsnavn for stoffet hexafluorpropylenoxiddimersyre (HFPO-DA). HFPO-DA anvendes til
fremstilling af PFAS-gruppen
”fluorpolymerer”. Inden for denne gruppe findes stoffet PTFE også
kaldet for Teflon (handelsnavn).
Miljøstyrelsen har i 2023 udarbejdet en rapport omkring HFPO-DA (GenX), herunder fremstilling og
anvendelse, human giftighed (toksicitet) og frigivelse til miljøet. Heri fremgår, at man i EU anvender
mellem 10 og 100 tons/år af HFPO-DA. Det blev desuden vurderet, at ca. 5 % af dette bliver frigivet
ved fremstilling af fluorpolymerer, mens ca. 0,5 % forbliver i polymeren, fx i Teflon. Miljøstyrelsen har
ikke kendskab til fremstilling af flourpolymerer i Danmark, men det bliver importeret og anvendt
bredt. PFAS-gruppen er omfattet af EU-forslaget om at begrænse fremstilling, anvendelse og
markedsføring af PFAS. På nuværende tidspunkt er denne PFAS-gruppe ikke omfattet af
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mim.dk
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om kommentar til Facebookgruppen Fællesskab Imod Forurening brev til ministeren om forureningen med PFAS-stoffer fra Accoat i Kvistgården og konsekvenserne heraf
kvalitetskriterierne i grundvand, og det er derfor ikke muligt at vurdere, om der tidligere har
forekommet forurening ved virksomhedens tidligere matrikler.
For så vidt angår virksomhedens miljøgodkendelse, har kommunen, som er godkendelsesmyndighed i
dette tilfælde, flere handlemuligheder. Det følger af godkendelsesbekendtgørelsens § 19, at
godkendelsesmyndigheden ikke må meddele godkendelse, med mindre myndigheden har vurderet, at:
•
Virksomheden har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse
forureningen ved anvendelse af BAT (bedste tilgængelige teknik), herunder en vurdering af, om
til- og frakørsel til virksomheden vil kunne ske uden væsentlige miljømæssige gener for de
omkringboende.
Virksomheden i øvrigt kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne forurening, som er
uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet, jf. miljøbeskyttelseslovens
kapitel 1.
•
Hvis virksomheden giver anledning til forurening, som ikke er reguleret af standardvilkår, skal
myndigheden supplere godkendelsen med de nødvendige krav. Har Accoat A/S aktiviteter, der giver
anledning til udledning af syre og standardvilkårene ikke omfatter dette, skal kommunen supplere
godkendelsen med de nødvendige vilkår, f.eks. grænseværdier for syreudledningen.
Jf. lokaliseringskravet i miljøbeskyttelseslovens § 4, skal den, der vil påbegynde virksomhed, der kan
give anledning til forurening, vælge et sted hvor faren for forurening begrænses mest muligt.
Lokalisering af en virksomhed må ikke være i strid med kommuneplan eller lokalplan, fx
bestemmelser heri om, hvor der må ligge forurenende virksomheder. Ligeledes kan hensyn til
naboarealerne betyde, at godkendelsesmyndigheden må skærpe kravene i virksomhedens
miljøgodkendelse.
Godkendelsesmyndigheden kan vælge at undersøge, om der udledes PFAS fra virksomhedens skorsten
og identificere, hvilke konkrete stoffer, der er tale om ved et undersøgelsespåbud efter
miljøbeskyttelseslovens § 72, hvor myndigheden påbyder virksomheden at udføre målinger af
koncentrationen i afkastluften fra skorstenen. Kommunen kan samtidig kontakte Miljøstyrelsen, der
vil kunne bistå med at fastsætte vejledende grænseværdier for konkrete stoffer, der udledes til luften
fra virksomheders skorstene. Det er muligt at måle for 32 forskellige navngivne PFAS-stoffer,
herunder HFPO-DA, i afkastluft. Kommunen kan efterfølgende stille vilkår i miljøgodkendelsen om
begrænsning af disse, hvis der er risiko for en væsentlig forurening.
Kommunens afgørelser om miljøgodkendelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af
afgørelsens adressat og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, jf.
miljøbeskyttelseslovens § 91 og § 98.”
Magnus Heunicke
/
Mikkel Dam Schwartz
2