Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2903191_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 7961
Den 7. september 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1045 (MOF alm. del) stillet 14. august 2024 efter ønske
fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 1045
”Vil
ministeren oplyse, hvorvidt den påtænkte klassificering af ethanol som reproduktionstoksisk i
kategori 2 baserer sig på data vedr. anvendelse af ethanol relateret til hudkontakt og respiratorisk
eksponering?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Jf.
svar på MOF alm. del. spm. nr. 1044 diskuteres ethanols sundhedsfarer stadig under
biocidforordningen. På nuværende tidspunkt er der derfor ingen påtænkt klassificering af ethanols
reproduktionstoksiske virkninger. Vurderingslandet Grækenland har indsendt et forslag om at
klassificere ethanol som reproduktionstoksisk i kategori 2 til kommentering af de andre medlemslande
under biocidforordningen på baggrund af data fra et større antal dyreforsøg og epidemiologiske
undersøgelser samt viden fra human eksponering. Dyreforsøgene er primært udført via oral
eksponering, men eksponering via inhalation (respiratorisk eksponering) er også tilgængelig. Der er
ikke data tilgængelig relateret til eksponering via hudkontakt, hverken fra dyreforsøg eller
epidemiologiske studier. Da den tilgængelige data for ethanol stadig diskuteres i forhold til kriterierne
for klassificering, kan Miljøstyrelsen ikke svare på, hvilket data, en mulig kommende klassificering af
ethanol baseres på.”
./.
Magnus Heunicke
/
Lea Frimann Hansen
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk