Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
MINISTERIET FOR GRØN TREPART
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
3. oktober 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1040 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for grøn trepart den 6. september 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Theresa Scavenius (UFP).
Spørgsmål nr. 1040 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Er
ministeren enig i, at intentionen med ordningen permanent ekstensivering er at ændre den areal-
mæssige drift til en mere naturnær anvendelse, der vil bidrage positivt til biodiversiteten og give den
enkelte landmand en aktiv rolle som naturforvalter? Vil ministeren redegøre for, hvordan denne inten-
tion stemmer overens med muligheden for at opsætte solceller på arealer, der er omfattet af ordningen
Permanent Ekstensivering? I vejledningen til ordningen står: ”Der må ikke være solceller på arealet ved
tilsagnsperiodens start den 1. januar 2025. Det er dog muligt efterfølgende at opstille solceller på arealet
jvf. gældende regler om det”.”
Svar
Ordningen Permanent ekstensivering 2025, der d. 2. september 2024 åbnede for ansøgninger fra lods-
ejere, har tre overordnede formål. Ordningen skal bidrage til en reduktion af tabet af kvælstof til vand-
miljøet, en reduktion af drivhusgasudledningen og en forbedring af biodiversiteten af landbrugsarea-
lerne. De mål opnås gennem et ophør med dyrkning af arealerne, der sikres gennem et tinglyst forbud
mod gødskning, sprøjtning og jordbearbejdning af arealet.
Samtidig skal ordningen bidrage til udtagningsindsatsen ved at pålægge permanent ekstensiverede are-
aler en pligt til at deltage i lavbunds- og vådområdeprojekter uden yderligere kompensation, såfremt det
bliver relevant. Endelig er ordningen oprettet for at sikre en forbedret hjemtagning af EU-midlerne i
Landdistriktsprogrammet 2014-22, hvor uforbrugte midler ellers vil gå tabt med udgangen af 2025.
En moderne arealforvaltning, der skal understøtte en mere bæredygtig og multifunktionel arealanven-
delse, er en forudsætning for en grøn omstilling af dansk landbrug. For at sikre, at Danmark fortsat har
et stærkt og konkurrencedygtigt landbrug, der producerer gode og sunde fødevarer, er det samtidig es-
sentielt, at der i takt med omlægningerne kan skrues op for udbyttet på de øvrige, robuste landbrugs-
arealer. Der er således brug for en helhedsorienteret indsats, hvor regulering kombineres med målrettet
arealomlægning, understøttet omstilling og moderne arealforvaltning. Denne historiske forandring af
det danske landskab fordrer, at Danmark som samfund er nødt til at bruge de samme arealer til flere
formål, blandt andet til vedvarende energiproduktion, natur og kvælstofreduktion.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1040: Spm. om fuldstændig kortlægning af, hvilke giftdepoter der findes på den nuværende Cheminova (FMC)-fabriksgrund
Det er tilladt at opstille vedvarende energianlæg på arealer, der indgår i Styrelsen for Arealomlægning
og Vandmiljøs ordningen Vand- og Klimaprojekter, så længe det ikke medfører en reduceret effekt af
projektet. Med et forbud mod vedvarende energianlæg på permanent ekstensiverede arealer ville staten
stille lodsejere med permanent ekstensiverede arealer dårligere end lodsejere, der deltog i et lavbunds-
eller vådområdeprojekt.
En ambitiøs arealomlægning forudsætter stærk lokal forankring, ejerskab og helhedstænkning. Den lo-
kale forankring sikrer, at en eventuel etablering af permanent ekstensiverede arealer sker i samspil med
andre hensyn. Det er således kommunerne, der lokalt koordinerer og tager stilling til, hvor der skal
etableres vedvarende energianlæg lokalt, der kan bidrage til den grønne omstilling af energisektoren.
Det skal samtidig understreges, at Permanent ekstensivering er en ny ordning. Erfaringerne og input på
baggrund af den første ansøgningsrunde vil indgå i tilrettelæggelsen af kommende ekstensiveringsord-
ninger, som nævnt i
Aftale om et Grønt Danmark
af 24. juni 2024.
Jeppe Bruus
/
Jacob Kirk Jensen
2